
Supermassive Games arbejder lige nu på Little Nightmares 3, det første spil der udvikles udenom Tarsier Studios, og det lader da også til at det vil være lettere fjernet fra de to tidligere kapitler rent narrativt også.
Om ikke andet fortæller producer Coralie Feniollo i en video du kan se herunder, at der er nye hovedpersoner, en ny lokation ved navn The Spiral og at der ikke som sådan er nogen forbindelse til tidligere kapitler i historien.
"You will not need to play the previous game to enjoy Little Nightmares 3."
Spillet lander i det nye år, og du kan se med herunder.