Det er en måneds tid siden, at Tarsier Studios' gyser puzzle platformer spil Little Nightmares 2 udkom, og allerede har spillet solgt over én million eksemplarer. Hvis man tilføjer det tal til salget af det originale spil, så har serien nu solgt over 5 millioner kopier i alt.
Det er godt klaret for et mindre spil som Little Nightmares og Bandai Namco's senior vice president af marketing, Herve Hoerdt, udtaler om dette: "We're very proud of the success of Little Nightmares and really grateful with how fans have embraced the universe through the games and the comics, putting their minds to work to find the wildest theories about Little Nightmares."
I efterfølgeren tager du rollen som Mono og skal igen bevæge sig igennem forskruede versioner af den voksne verden, og kommer undervejs til at møde uhyggelige 'voksne' mennesker, som forsøger at gøre alt for at fange dig.
Little Nightmares 2 er ude til PlayStation 4, Nintendo Switch, Xbox One, PlayStation 5, Project Scarlett, Google Stadia, Microsoft Windows PC, og har været ude siden 11. februar.