Like a Dragon: Infinite Wealth

Yakuza-serien har set mange spiludgivelser inden for de sidste mange år, og SEGA udgiver dem nærmest årligt. Dette har været tilfældet i lang tid. Da serien afsluttede det tidligere paradigme med Yakuza 6 og begyndte at være et rollespil i stedet for et kampspil, resulterede det i mange panderykninger. Det er dog den retning, SEGA ønsker at tage hovedserien i i fremtiden. Da seriens tidligere hovedperson, Kazuma Kiryu, i brede træk forlod historien efter Yakuza 6, blev det op til Ichiban Kasuga at bære arven på sine skuldre. Dette gjorde han ganske effektivt, og nu er efterfølgeren til "Like a Dragon" på trapperne med "Infinite Wealth," som jeg har spillet på PlayStation 5. Det udkommer også på PlayStation 4, Xbox Series X og Series S, Xbox One samt Microsoft Windows.

Ichiban Kasuga er den venligste og mest godmodige karakter, jeg nogensinde har mødt i en spilserie. Han er så naiv og ukompliceret, at det er næsten fristende at give ham en flad. Hans loyalitet er næsten urealistisk ihærdig. Ichiban ser op til den nu afdøde Yakuza-boss Masumi Arakawa, som det viser sig, er hans biologiske far, i det første spil i serien. I begyndelsen af Infinite Wealth opdager han, at hans mor, Arkane, er i live og bosat på Hawaii. Derfor rejser han til de amerikanske øer efter at være blevet udstillet på nettet af en såkaldt V-Tuber, for at genoplive Yakuza-organisationerne.

Ichiban lander i Honolulu, hvor han hurtigt finder sig fanget i krydsild. Den taxachauffør der skal køre ham til den adresse, han har fået, hvor hans mor skulle befinde sig, snører ham. En kvinde, der hævder at kende hans mor, bedøver ham, og han vågner splitragende nøgen op på stranden. Dette kan han ikke lade ligge, så han begiver sig derud igen og bliver overfaldet af en flot eks-yakuza, kun for at blive reddet af hovedpersonen fra de første mange spil, Kazuma Kiryu. Kiryu siger, at han også leder efter Ichibans mor, og her starter den vilde jagt på denne tydeligvis vigtige kvinde. Jeg vil ikke afsløre mere om historien, da den er afgørende for Yakuza-spilserien og skal opleves snarere end at blive forklaret for meget.

Historien er fed, melodramatisk og klassisk japansk. Karaktererne og de følgesvende, man samler op på vejen, er grundigt beskrevne og udviser charme og personlighed. Mange af karaktererne kommer fra Ichibans omkreds, og den eneste fra de gamle spil, man kan styre, er Kazuma Kiryu, som egentlig lader Ichiban køre showet. Kiryu kommer senere ind i spillet i hovedrollen, da gruppen, som han bekæmper alle mulige fjender med, bliver delt i to, hvor en del bliver i Hawaii, og den anden del vender tilbage til Japan. Han efterforsker så parallelt med Ichiban, hvad der foregår i Japan. Dette skaber en lækker afvikling af historien, hvor hvert kapitel viser noget nyt og anderledes. Man kan udforske Honolulu, Yokohama og Kamurocho, og de er alle tre store byer med meget at lave. Den næsten overvældende mængde af sidemissioner, mini-spil og hundredvis af kampe kan gøre spillet en smule heftigt at give sig i kast med, for at sige det mildt. Der er så meget at lave, at det næsten bliver for meget, for selv efter mere end 100 timers spil dukker der stadig nye elementer op. Der er også to kæmpe minispil, der hver især tager 10 timer eller mere. I det ene rekrutterer man modstandere til noget, der ligner en Pokemon-parodi, og i det andet skal man overtage et forfaldent ø-resort og gøre den populær blandt turister. Begge strækker sig over mange kapitler af spillet og bidrager til at skaffe penge til de mange våben, spillet indeholder, samt at gøre karaktererne stærkere.

Derudover er der specielle labyrinter under byen, hvor man kan træne sine følgesvende, og disse tager også mange timer og giver masser af loot. Dette er det største spil i Yakuza-serien og er decideret enormt, da hovedhistorien er tæt på 40 til 60 timer lang. Hvis man ikke er fan af de mange minispil, kan spillet dog blive en smule ensformigt. Der er mange samtaler mellem karaktererne, og man kan opbygge tillid til sine ledsagere for at opleve særlige scener med dem og skabe relationer. Ikke alle samtaler har stemmeskuespil, men mange af dem har, og de er dybe og underholdende. Det er imponerende.

Gameplayet er som i det første Like a Dragon-spil i serien, og er derfor turbaseret. Man giver ordrer til sine karakterer, og de udfører dem så. Dette fungerer præcis som i det første spil, og der er god dybde i kampene. Fjenderne har mange styrker og svagheder, som man skal tage højde for og udnytte med de evner, der virker. Det skaber et virkelig fedt taktisk system, hvor hver kamp er forskellig, da der er en enorm mængde forskellige fjender i spillet. Disse fjender er også en del af det Pokemon-lignende minispil, hvor målet er at samle dem alle. Så når man besejrer en speciel svær fjende, er der mulighed for at rekruttere dem til Sujimon-ligaen, hvor man har tre af dem på række, der skal kæmpe mod tre, ligeledes styret af computeren

Disse har forskellige taktiske styrker og svagheder, som man skal overvinde. Men selvom fjenderne, man rekrutterer, kan bruges i det andet minispil på ferieøen, kan det skabe en ubalance, da disse kampe kan være mere udfordrende end selve hovedhistorien. Dette er ikke optimalt, da det skaber følelsen af, at man hellere vil udforske disse minispil end fortsætte med hovedhistorien, hvor kampene er for lette.

En anden udfordring er genbrug. Infinite Wealth genbruger en del. Dette har Yakuza-serien altid gjort, men to af de byer, man kan besøge, er fra tidligere spil, og de aktiviteter, man kan lave i disse byer, er de samme som i tidligere spil. Musikken, mekanikkerne og fjenderne er også genbrugt. Dette kan føles som en måde at polstre Infinite Wealth godt og grundigt på, da spillets varighed nok kun ville være halvt så lang, hvis man kun havde fokuseret på Hawaii. Kiryus historie er desuden baseret på tilbageblik på begivenhederne i tidligere spil og de karakterer, han har interageret med i fortiden. Dette er fanservice, og for dem, der ikke har spillet alle syv Yakuza-spil, kan disse tilbageblik virke en smule forvirrende.

Like a Dragon: Infinite Wealth er dog generelt et imponerende spil med mange timers god underholdning. Spillet forsøger at introducere Like a Dragon-serien til nye spillere, samtidig med at det tilfredsstiller fans af serien. Det når langt hen ad vejen, men ikke helt. Det er tydeligt, at spillet forsøger at give stafetten videre, hvilket måske også er dets største svaghed, da det fortynder gameplayet og strækker det en smule for langt. Infinite Wealth er dog stadig et fantastisk spil med mange timers underholdning og udfordring både for fans af serien og nykommere.