Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Lifx Z Multi-Color Light Strip

LIFX er super dygtige, men det her er en blandet landhandel.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det smarte hjem er ikke længere nogen vag fremtidsvision, men noget man ganske trygt kan begynde at konstruere allerede i dag. Ved at bruge eksempelvis Google Home kan du nu samle et utal af separate systemer i ét, og så småt finde ud af hvordan du styrer dine smarte lamper, regulerer temperatur med dine smarte termostater, og hører musik via dine smarte højtalere. Det er ikke længere svært, og det er fremfor alt ikke længere det-hvide-ud-af-øjnene dyrt.

Særligt lyssætning er kommet et godt stykke vej siden den spæde begyndelse, og nu tager opsætningen et minut, priserne er sænket kraftigt, og der er flere om budet end bare Hue. Lifx har vi eksempelvis kigget nærmere på i flere omgange, og er du interesseret, så er der en god chance for at du starter med deres Light Strip.

Lifx Z Multi-Color Light StripLifx Z Multi-Color Light Strip
Dette er en annonce:

Eller måske snarere Z Multi-Color LED WIFI Light Strip, et fikst og mundret navn må man sige (læs; not), som dog også beskriver præcis hvad vi har med at gøre. Det er en blød, manipulerbare "strip" bestående af individuelle adresserbare RGB LED-lamper, hvor der er klister bag på. Det gør at du kan placere den stort set alle steder, ja sågar forlænge den senere via en proprietær forbindelse, og derefter afspille enten det vildeste lysshow, eller bare sætte scenen mere præcist.

Klisteret fungerer ganske glimrende, og er man forsigtig idet man installerer, jamen så er det virkelig let som en leg. Den medfølgende strømforsyning er desuden let, og lang nok, til at selve installationen ikke irriterer unødigt. Så langt, så godt.

Lyssætningen er i 16 separate zoner, som er rigeligt til at skabe gradiente overgange. De her LED'er brager lys ud med 1400 lumens, som i øvrigt også er rigeligt. Det er naturligvis op til dig selv at vælge en lyssætning der passer, men som udgangspunkt fejler hardware ikke rigtig noget.

Desuden har Lifx den fordel, at hver eneste individuelle enhed ikke har brug for en bridge, eller en hub. Der er indbygget WIFI i dem alle, og du er som sådan klar, også uden et Starter Kit, idet du køber et produkt. Problematikken er dog, hvis du har Lifx som lyshjertet i dit smarte hjem, at når alle individuelle lamper er Lifx, så er det måske 25 individuelle IP-adresser, enheder om man vil, der skal pinge routeren samtidig. Jo, Philips bruger stadig en bridge, men fordi alle lamperne taler med den, og den er hooket ind i din router, så agerer de som én enhed. Hvis du enten allerede pakker tungt på din internetforbindelse, eller har planer om at gøre det, så er det værd at tage med i sine overvejelser.

Dette er en annonce:
Lifx Z Multi-Color Light StripLifx Z Multi-Color Light Strip

Men det er faktisk ikke den primære anke her. Den primære anke er software. Jo, opsætning er hurtig og smertefri, og selve brugerfladen er en kende mere visuelt attraktiv end ovre hos Philips Hue. Men først og fremmest er det uhyre svært at rode med farverne, fordi den måde man bladrer lodret og vandret for at vælge farve, og derefter tone, er mere rodet end det bør være. Derudover er de presets der foreslås nærmeste komiske, som om at Lifx tror at deres publikum kun vil have blinkende neon, og forstyrrende styrke.

Der er lidt at gøre med selve applikationen, der godt nok er pæn, men ender med at gøre mere skade end gavn. Når det så er sagt, så er Light Strip faktisk et ret godt produkt, og for en pris på cirka 650 kroner for to meter, så er det ikke helt tosset.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold