Den narrative eventyrgenre fik et skud frisk blod, da Dontnod (nu rebranded som Don't Nod) gav os deres overnaturlige historie Life is Strange. Teenagerne Max Caufields og Chloe Prices eventyr i byen Arcadia Bay fangede os episode efter episode i en af genrens bedste titler, og siden blev den succesfulde formel fulgt op af en efterfølger (med andre karakterer), en prequel med fokus på Chloe og hendes veninde Rachel, samt en spin-off med en ny hovedperson, Alex Chen.
Det har dog været udvikleren Deck Nine, som har lavet seriens spinoff, og nu får de så ansvaret for et nyt hovedkapitel med Life is Strange: Double Exposure. Her spiller vi som den oprindelige hovedperson Max Caufield, som nu er blevet voksen og endda også har fået nogle nye "superkræfter." Det fulde spil udkommer den 29. oktober, men jeg har haft mulighed for at spille de to første kapitler, og allerede nu tør jeg sige, at næsten alt er ved det gamle, når det kommer til tone og stil.
Max arbejder nu som "artist-in-residence" på Caledon College i Vermont, hvor hun nyder godt af et generøst stipendium til at undervise studerende i fotograf. I sin fritid hænger ud ud men sine nye venner Safi og Moses. Alt går godt, og hun overvejer at gøre Caledon til sit permanente hjem ... indtil Safi en nat pludselig bliver myrdet.
Max begynder nu at få mærkelige syner, hvor Safi (og de andre personer på Caledon Campus) dukker op i en helt anden virkelighed, hvor hendes bedste ven stadig er i live, men også i fare. Og så vågner hendes nye kræfter. Max kan ikke længere bøje tiden, men hun kan åbne portaler til en alternativ virkelighed. Max skal undersøge begge verdener (livsverdenen og dødsverdenen) og interagere med versionerne af personerne for at opklare mysteriet om mordet på Safi, få den skyldige dømt og redde den "alternative" Safi, før denne lider samme skæbne.
Det er meget at forholde sig til, og derudover skal Max beholde sit stipendium på campus og forsøge at opbygge et romantisk forhold. Som med de øvrige spil i serien kan selv de mindste handlinger få katastrofale konsekvenser i fremtiden, og man ved aldrig rigtig, om man har truffet den bedste beslutning eller ej, før eventyret er slut.
Indtil videre minder Life is Strange: Double Exposure meget om det forrige spil, True Colors, men der er også en række forbedringer at spore. Hver scene er mere indlevende nu, fordi figurernes krops- og ansigtsanimationer har fået et nøk opad, og så er den nye alternative verdener-mekanik ganske interessant. Det skal også siges, at det i hvert fald nu ser ud til, at vi et spil, der er noget længere end de tidligere, da længden af disse to første kapitler har forekommet mig næsten dobbelt så lang, som jeg husker dem i de tidligere Life is Strange.
Muligheden for at bevæge sig på tværs af virkeligheder skaber et nyt lag af gåder. Man kan udforske to historier i én, og man kan ændre begge virkeligheder ved at overføre genstande fra den ene til den anden. Jeg har kun set dette i ét eksempel indtil videre, men jeg forestiller mig (og håber), at de udvikler dette system yderligere i de resterende kapitler, for det ser meget interessant ud.
Hvor det originale Life is Strange ikke var bange for at gå med sine identitets- og kulturpolitiske standpunkter ude på tøjet, så virker det til, at Deck Nine med deres udgivelser blot er blevet endnu mere åbenmundede, når det handler om ting som inklusion og kønsdebat. I Double Exposure er Max åbenlyst homoseksuel, det samme er mange af karaktererne tæt på hende, og emner som mobning, kønsstrukturer, racisme og så videre spiller en prominent rolle.
Life is Strange: Double Exposure er kort sagt mere af det samme, og er man købt ind på seriens koncept, er det bestemt værd at sætte et kryds i kalenderen den 29. oktober, hvor spillet udkommer til PC, PS5, Xbox Series X og Nintendo Switch.