Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Lenovo Tab P12 Pro

Android tablets er stadig en lidt sjov størrelse, men Lenovo laver stadig solid hardware.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er ikke ligefrem fordi at der er masser af spændende konkurrence blandt Android-tablets, og da særligt ikke blandt de højere prissatte modeller. Samsung har stort set sat sig på kategorien med deres Tab-serie, og der er ikke mange der tilsyneladende tør udfordre, muligvis fordi at en Android-version decideret designet til den her formfaktor fortsat lader vente på sig lidt endnu.

HQ

Men Lenovo har altid tænkt ud af boksen hvad angår tablets, og deres seneste P12 Pro forsøger i det mindste at levere et OneUI-frit Android-alternativ til de etablerede giganter.

Ved første øjekast gør Lenovo, som altid, meget rigtigt. Det er aluminium, og ligner en slags imitation, eller måske homage, til iPad Pro. Den er bare 5.6 millimeter tyk, men der er så absolut ingen slinger i valsen med konstruktionen, den er bundsolid. Desuden skal Lenovo her have ros for blandt andet at inkludere en microSD-port, så du selv har mulighed for drastisk at udvide mængden af tilgængelig plads. Samtidig er det værd at nævne, at der ikke er fundet plads til et jack-stik. Til gengæld er der en pålidelig fingeraftrykslæser på siden.

Lenovo Tab P12 Pro

Desuden inkluderer Lenovo faktisk en pen i kassen, og som automatisk og magnetisk oplader ved at sidde bag på enheden. "Bag på?" Ja, bagpå, som betyder at den ikke kan ligge fladt mens pennen lader, en ret vild designfejl at begå, men i det mindste er funktionaliteten her, og du behøver ikke at betale mere.

Dette er en annonce:

Skærmkanten er dog lille, og opløsningen er imponerende 1600x2560. Ikke bare det, det er et AMOLED-panel der let glider over de 600 NITS, har 120Hz, understøtter HDR10+ og er relativt rummelig med sine 12.6 tommer. I det hele taget er det her panel blandt Tab P12 Pros stærkeste kort, og kombineret med de solide stereohøjtalere er den glimrende som mediemaskine.

Indvendig får vi en Snapdragon 870, enten 6 eller 8GB RAM og en Adreno 650 GPU. Det er ikke første gang at Lenovo vælger en billigere SoC end den etablerede topmodel, men det gør i sidste ende at prisen er mere konkurrencedygtig, og man kan virkelig ikke mærke det i daglig brug. Både gennem multitasking og gaming, så tøffer 870'erene afsted uden videre problemer, så medmindre du har et eller andet edge use-case, så er det svært at se hvordan den ville kunne skuffe. Til gengæld er det virkelig, virkelig ikke værd at nævne det centrale 13 megapixel kamera, der ikke kan bruges til noget udover måske videochat.

I skrivende stund har vi primært anmeldt P12 Pro med en udviklerversion af Android 12L, en Android-version særligt designet til større skærme. Vi venter stadig på en officiel lancering af det her OS, men det er muligt at teste lige nu. Det gør det eksempelvis muligt at se mere af en given notifikation på låseskærmen, hvor skærmen splittes i to. Desuden er der en ny taskbar, der nærmest ligner noget fra ChromeOS.

Lenovo Tab P12 Pro
Dette er en annonce:

Android fungerer bedre på det her bredere kanvas end nogensinde før, og selvom at vi også testede med Android 11, som P12 Pro lanceres med, så er det let at forestille sig at tablets som denne bliver en del mere brugbare og produktive indenfor de næste seks måneder. Det forhindrer dog ikke Google i at have lang vej igen, og der er stadig kompatibilitetsproblemer med et hav af apps, såsom Instagram, ringe app-understøttelse af pennen og en generelt ujævn brugeroplevelse.

Det er ikke som sådan Lenovos skyld. Tab P12 Pro er et ret inspireret stykke hardware, og selvom at du skal af med cirka 6000 kroner, som kun er lidt mindre end den nyeste iPad Pro, så fungerer det hele ret upåklageligt. Det er softwaren der i sidste ende bliver en begrænsing, for enten sidder du med Android 11, der aldrig føles som om at der rigtig bliver gjort brug hardwarens muligheder, eller ustabile Android 12L.

Det er en skam, det er det, for forbrugerne fortjener noget andet end bare den seneste Samsung Galaxy Tab, eller en iPad.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold