Lego Star Wars II

Før kaffekrus, kuglepenne, madkasser, nøgleringe og plakater, før en lille dreng ved et uheld sænkede en hel hær og deres leder, før den himmelråbende irriterende Jar Jar Binks og tre film fyldt til randen med træge politiske intriger, var der Star Wars. Et drenget univers af lyssværd, prinsesser, smuglere, dueller i det blæksorte mørke og ondskaben personificeret i selveste Darth Vader. Dengang var George Lucas univers intet mindre end fabelagtigt. Sjovt nok kan det samme siges om Lego: dengang opbygningen af en borg, ikke bare betød, at man bankede fire vægge sammen og satte et par klistermærker udenpå, og dengang man fik en hel håndfuld klodser i hånden, selv når bare man købte den mindste pakke, var Billund-firmaets mangefarvede klodser, noget af det bedste at bruge tiden på.

Heldigvis er Lego Star Wars II den perfekte blanding af disse ting. Toeren tager nemlig afsæt i de originale film, altså episode fire, fem og seks, hvilket betyder et kærligt gensyn med det omvandrende tæppe Chewbacca, den ekstrem charmerende smugler Han Solo, den unge og uerfarne Luke Skywalker og den smukke prinsesse Leia. Sammen med Travellers Tales tilbagevendende light-udgave af action- og platform-genren, krydret af med Legoens væsen, nemlig opbyggelige broer, våben, rumskibe og en hulens masse andet. Det er ikke opfindelsen af den dybe tallerken, du bliver vidne til, eller for den sags skyld en tilbagevenden til dagene, hvor Lucas Arts dominerende spilindustrien, men det er et herligt bekendtskab - så længe det varer.

Fra starten er produktionen i orden. John Williams smukke toner brager ud gennem højttalerne, mens den velkendte gule tekst bevæger sig hen over skærmen. I baggrunden summer galaksen af eventyr, og før du ved af det, befinder du dig på et bordet skib, hvor Vaders tropper kæmmer de lange, højtpolerede gange i jagten på prinsesse Leia. Gameplayet er den velkendte cocktail af skyderi, trækken i diverse håndtag og opbygningen af broer, kasser og andet. Til forskel for seriens første udspil, hvor det kun var Jedi-karakterer, der ved hjælp af kræften kunne samle forskellige ting, så er dette nu noget alle kan gøre. I en animation, der mest af alt ligner et tryk på DVD-afspillerens fast forward-knap, samler Luke, Obi-Wan Kenobi og Han Solo rask væk alt fra maskiner til fartøjer og ødelagte computerterminaler. Jagten går hen over gangbroer, gennem smalle tunneller, ud i en Land Speeder, til planeten Hoth senere ud i rummet, og til sidst til et opgør med Lukes egen far Darth Vader og dukkeføreren, imperiets sydende ondskabsfulde kejser.

Alle tre episoder har fået lige meget plads til Lego Star Wars II, og er repræsenteret ved seks regulære baner og to bonusbaner. Travellers Tales har taget sig små friheder gennem hele spillet, f.eks. stjæler javaerne selv Gøg og Gokke-robotterne R2D2 og C3PO tilbage fra Luke, der så må indtage deres rullende fæstning, men dette gøres for at skabe et lidt mere spilbart produkt. Desuden er humoren i højsædet, nøjagtig ligesom i etteren. Obi-Wan Kenobi roder rundt i kisten efter lyssværdet, og da Luke endelig får det, så svinger han det så kraftigt, at han hugger hovedet af tolken C3PO. Det er ikke lårklaskende humor af den slags, der får din pacemaker til at give op, men det er unægtelig sjovt, hvis du har set filmene. Selvom spillet procentmæssigt mest foregår på to ben, så er der også de obligatoriske rumskibe, f.eks. i kampen på Hoth, hvor du med slæbekabel, skal nedlægge de store stålhunde AT-AT’erne. Disse sekvenser er der ikke kælet for i samme grad som resten af spillet, men de fungerer alligevel godt.

Som spil er Lego Star Wars II uendelig let. At gennemføre episode fires første bane, giver straks adgang til femmeren - og sådan er det hele vejen igennem. Opgaverne er sjældent andet end at finde et håndtag, eller skubbe en kasse ind på en kontakt, og selvom Travellers Tales har gjort en del ud af alternative ruter og adgangen til mere end 60 forskellige karakterer, så går der ikke meget mere end fem-seks timer, før du har set alt, hvad Lego Star Wars II har at byde på. Husets unger kan måske få langt mere tid til at gå med at pløje sig gennem historien, eller bare eksperimentere med karaktererne i spillets Freeplay-del, men for en hærdet gamer stopper legen der. At trave gennem det hele igen for at samle bonusskibene og alt det andet tingel-tangel, er i hvert fald ikke noget der tiltaler mig.

At Lego Star Wars II også indeholder det første spils største fejl, er til gengæld ekstrem irriterende. Med sit fastlåste kamera er visse baner mere umulige, end hvad godt er, og når du lader en ven spille med, så skal der en god portion koordination til, for ikke at havne i en situation, hvor du overhovedet ikke kan se hvad du laver. Faktisk kan du tit bede din partner om lige at stille sig et par centimeter til højre, så spillets rigide kamera, drejer sig en smule. Spillets det med mindre børn, som jeg prøvede, så er der flere gange, hvor du er nødt til at lade computeren styre den anden karakter, så man kan komme videre. Det er også irriterende, at den spiller, der hænger længst tilbage i skærmen, trækkes med via en usynlig snor - at blive hevet ned i kviksand, ud over klippeskrænter og gennem dybt vand med døden til følge, er bare ikke særligt sjovt.

Lego Star Wars II er, som etteren, et ekstremt enkelt spil, der, hvis det ikke var for sammenkoblingen af Lego og Star Wars, nok ikke var så meget værd. Travellers Tales har i hvert fald altid leveret spil af en tvivlsom standard, og de nye ideer har du skullet lede længe efter. Men netop fordi Star Wars og Lego er så fantastiske koncepter, så ender toeren med at blive mere end summen af sine dele. Så var du vild med etteren, eller var dine børn vilde med den, så kan du roligt sætte dig ned med fortsættelsen.