Gamereactor



  •   Dansk

Log ind medlem
Gamereactor
artikler

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Vi udpeger otte muligheder, som studier som TT Games kunne udnytte, når de skal lave deres næste store Lego-spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Det er snart tid til, at TT Games vender tilbage og viser deres muskler som den vel nok førende udvikler af Lego-spil, når det længe ventede Lego Batman: Legacy of the Dark Knight lander på PC og konsoller den 22. maj. Med mindre end en uge til lanceringen, og med TT Games' imponerende CV af Lego-adaptationer i baghovedet, har vi grublet over, hvilke andre film, serier og spil der kunne skabe en fantastisk Lego-oplevelse. Her er vores otte bud - lad os høre, om vi har overset en oplagt kandidat!

Avatar

Lego er kendt for at teame op med de største brands, og derfor ligger Avatar lige til højrebenet. Det kunne præsenteres i stil med det kommende Legacy of the Dark Knight, hvor vi får et åbent og udforskeligt biomet på Pandora. Her kunne man boltre sig som Jake Sully eller sin egen Na'vi, mens de centrale historiemissioner genfortæller begivenhederne fra den første film - naturligvis krydret med den klassiske Lego-humor.

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Toy Story

Dette valg er mere en hyldest til de klassiske Lego-spil. I stedet for en bred, åben verden kunne spillet tilbyde en mere lineær oplevelse, der følger de fire film og lader spillerne træde ind i rollen som Woody, Buzz, Jessie og resten af banden. Hvis du nød de originale Lego Star Wars-spil eller de lidt større titler som Lord of the Rings og Harry Potter, ville dette være et moderne bud på den klassiske Lego-formel.

Dette er en annonce:
LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Speed Champions

Vi fik ganske vist Lego 2K Drive for et par år siden, men her taler vi om et spil, der målretter sig "kart racer"-markedet. Speed Champions er Legos eget brand, men det ville være en ideel platform til at inkorporere deres samarbejder med Formel 1 og bilmærker som Ferrari, Bugatti og Porsche - og måske endda Pixars Cars. Det kunne blive for Lego, hvad Speedstorm er for Disney.

Dette er en annonce:
LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Lego City

Der har været mange Lego City-spil, men vores idé her er at tappe ind i en anden populær kategori: "life sims". Dette kunne være Legos svar på Animal Crossing eller Disney Dreamlight Valley - en social oplevelse, hvor fans i alle aldre kan bygge deres egen ejendom og leve i en verden fyldt med karismatiske (måske endda licenserede) karakterer og andre spillere.

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Dragon Quest

Lego-spil er næsten altid actionspil i realtid, men Dragon Quest kunne give en unik oplevelse, som Lego aldrig rigtig har tilbudt før: Turbaseret RPG-action i en fantastisk, klodsbygget verden. Det ville være en spændende måde at introducere et yngre publikum for en genre, der var enormt udbredt i 90'erne og 00'erne.

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Super Mario Maker

Dette føles som et helt naturligt match, især med det voksende udvalg af fysiske Lego Super Mario-produkter. Forestil dig et Lego Super Mario Maker med fokus på brugergenereret indhold og kreativt byggeri kombineret med klassisk platform-sjov. Det er svært ikke at blive bare en lille smule nysgerrig på det potentiale.

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

FIFA Street

Vi har set EA eksperimentere med arkade-fodbold, men måske er det en "klodset" stil, der mangler? Tænk FIFA Street, men i en verden af klodser og med skæve minifigurer, der forestiller nuværende og tidligere fodboldikoner. Det ville være det perfekte sted for Lego at udvide deres partnerskaber til sportens verden.

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Game of Thrones

Til sidst en serie, der aldrig for alvor har knækket koden til en god spiladaptation. Visionen her er noget midt imellem Avatar og Toy Story-forslagene ovenfor - lidt i stil med Lego Lord of the Rings. Man får store dele af Westeros at udforske, mens man følger en lineær kampagne, der genfortæller historien fra A Song of Ice and Fire, men erstatter de voksne temaer med gummiander og fjollede Lego-jokes. Mindre drama, mere klodshumor.

LEGO-mani: 8 universer der kunne blive til fantastiske LEGO-spil

Hvad tænker du om vores valg? Er der noget, der skiller sig ud for dig?



Indlæser mere indhold