Lego Indiana Jones 2: The Adventure Continues

Legoklodser. Jeg kan stadig høre lyden for mig, når jeg som barn vendte bunden i vejret på den kæmpe kasse, der holdt på min enorme samling af legoklodser. For andre har det uden tvivl lydt som et værre spektakel, når kaskader af plastikklodser med ét blev væltet ud på stuens trægulv. For mig var det lyden af eftermiddage tilbragt i uendelige eventyrsuniverser fyldt med farlige væsener, heltegerninger og sindrige fantasi-konstruktioner.

Alligevel er det først nu, at jeg får spillet et af de efterhånden mange Lego computerspil. Frygten for at se mit barndoms legetøj reduceret til sjælløst licensspil har gjort, at jeg mere eller mindre bevidst har styret uden om spillene. En bekymring der ikke er blevet mindre af, at jeg fra sidelinjen har kunne observere den hastighed, hvormed Traveller's Tales de seneste år har kunne producere nye Lego spil nærmest på samlebånd.

Det er derfor med stor glæde, og ikke mindst lettelse, at jeg nu ved selvsyn kan konstatere, at Lego Indiana Jones 2: The Adventure Continues ikke alene er et veludført og gennemarbejdet spilprodukt, det er også et fortrinligt børnespil, der tilmed er sjovt af mange af de samme grunde som også gør legen med de fysiske legoklodser sjovt.

Det første Lego Indiana Jones spil udkom i 2008 ganske kort tid efter premieren på den fjerde Indiana Jones film, Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull. Til de flestes overraskelse indeholdt spillet intet materiale fra denne film, og der blev da også spekuleret i, hvorvidt der med vilje var blevet sparet på krudtet til en hurtig opfølger.

Og her er den så. Den hurtige opfølger. Og denne gang bliver vi ikke snydt for historien om Indiana Jones og jagten på krystalkraniet. Faktisk bruges tre af spillets i alt seks kapitler på at genfortælle netop denne historie, mens de sidste tre kapitler bruges på udvalgte sekvenser fra de første film.

Hvert kapitel tager udgangspunkt i en stor central bane, hvorfra spilleren kan gøre afstikkere til de enkelte missioner. I modsætning til tidligere foregår en større del af spillet på de centrale baner, hvor der nu også er massere af samleobjekter og gåder der skal løses for at åbne op for nye missioner.

2 player co-op er selvfølgelig tilbage, denne gang dog med et ekstra twist i form af dynamisk split-screen. Bevæger de to spillere sig for lang væk fra hinanden splittes skærmen op i to, og giver således begge spillere mulighed for at bevæge sig frit i forhold til hinanden. Når spillerne igen kommer tæt nok på hinanden smelter skærmbilledet sammen til ét igen. Ganske elegant.

Grundkonceptet er i øvrigt uændret. Det gælder fortsat om at smadre stort set alt man kommer i nærheden af, indsamle plastikdimser, nedkæmpe fjender og løse gåder.

Én helt væsentlig ændring har dog sneget sig med i spillet i forhold til tidligere. Lego Indiana Jones 2: The Adventure Continues kommer med sit helt eget byg-selv værktøj. Ikke alene kan man bygge sine egne små baner, komplet med forhindringer, fjender og puzzles der skal løses. Men disse brugerskabte baner kan tilmed kombineres med allerede eksisterende baner til større brugerskabte eventyr.

Desværre er byg-selv værktøjet er ikke specielt godt. Selvom det stiller en god portion muligheder til rådighed, så er selve værktøjet besværligt at bruge. For eksempel lægges legoklodserne til rette af en lille legomand, der dog er så besværlig at styre rundt med, at man sjældent placerer sin legoklods dér, hvor det var tiltænkt. Så må man bagefter rette placeringen til via en undermenu, der afgører om legoklodsen skal skubbes, roteres eller løftes på plads. Og så videre til næste klods. Ikke ligefrem et system, der får kreativiteten til at flyde frit.

Endnu værre er det, at de brugerskabte baner ikke kan deles over internettet. Man skal således være ualmindeligt motiveret for at snørkle en bane sammen, til ære for det relativt begrænsede publikum, der må forventes at passere forbi hjemmekonsollen.

Alligevel er jeg ualmindelig begejstret for byg-selv muligheden. Ikke så meget på grund af den faktiske implementering, men i højere grad på grund af det potentiale der ligger i funktionen. Bliver der satset helhjertet på muligheden for deling af brugerskabt indhold, sidder Traveller's Tales i den grad på et guldæg, der vil kunne give selv spil som Little Big Planet konkurrence til stregen. Men der er et godt stykke vej endnu.

Som nybegynder i Lego spiluniverset hæfter jeg mig ved flere ting. For det første synes jeg, at der er gjort et godt stykke arbejde ud af at gøre de firkantede legofigurer levende og charmerende. Jeg forstår dog ikke, hvorfor man har valgt at begrænse figurernes optræden til ren pantomime.
Selvom figurernes gestikuleren og mimik er sjov, så er det slet ikke tilstrækkeligt til at drive historien frem. Man er som spiller i den grad afhængig af, at have set filmene for at forstå handlingen i de små mellemsekvenser.

Selve gameplayet er herligt afhængighedsskabende. Spiludvikleren har til fulde forstået at belønne spilleren både visuelt og auditivt, når legokonstruktion efter legokonstruktion raseres på vej gennem hver bane. Spillets mange gåder er logisk bygget op, og det betaler sig derfor at sondere terrænet for herefter at lægge en målrettet handlingsplan.

Størst ros skal spillet dog have for at tage sin målgruppe seriøst. Spillet er gennemarbejdet og banedesignet velgennemtænkt. Her bliver hverken talt ned til børn og ej heller henover hovedet på dem. Et værdigt spil for børn og barnlige sjæle.