Da Koei for mere end 10 år siden begyndte at pumpe forskellige versioner af Dynasty Warriors-serien ud på det japanske spilmarked, kunne jeg simpelthen ikke forstå hvordan så mange spil, der mindede så meget om hinanden, kunne blive ved med at være så populære. Missionen var den samme hver gang, og hundredvis af soldater skulle uden den store variation baskes i gulvet bane for bane.
Og jeg kan sagtens se ironien i, at jeg nu sidder og hygger mig med endnu et Lego-spil, som til forveksling minder om mange af de tidligere kapitler i serien. Men alligevel er det svært ikke at overgive sig, når man sidder med TT's nyeste charmeoffensiv i form af Lego Harry Potter: Years 5-7.
Formularen er på det nærmeste identisk med den, der sidst blev brugt, da Harry Potter-bøgerne blev transformeret til en verden lavet af plastikklodser. Udvikleren har derfor taget de bedste scener fra seriens fire sidste film og omsat dem til spilbare missioner, hvor der igen skal løses opgaver, findes hemmeligheder og forårsages firkantet kaos.
Hver film er blevet til seks forskellige baner, der alle er fyldt med den slags detaljer, som alle der har set filmene hurtigt vil bemærke. Faktisk er mange af detaljerne så godt gengivet, at det ofte er en decideret fordel at have set filmene, og man vil på den måde have lettere ved at lure hvad der skal til for at løse den igangværende opgave.
Inden man bevæger sig af sted på de forskellige opgaver, kan man dog tage alt den tid man ønsker til at udforske Hogwarts, der ligesom i Harry Potter: Years 1-4 også her fungerer som et slags samlingssted mellem alle missionerne. Hogwarts er lavet som en enorm bane, der gemmer på utallige rum, småopgaver, sjove finurligheder og svimlende mange hemmeligheder, og man kan derfor let komme til at bruge lige så mange timer her som på de egentlige missioner.
Områderne omkring Hogwarts bliver denne gang også tilgængelige, og længere inde i spillet vil man således få adgang til Dark Forest og Hogwarts-observatoriet, der ligesom skolen selv altså blot er en slags bonusområder, der ikke berører selve hovedmissionerne.
Nyheder er dog ikke umiddelbart ikke nogen af i selve banerne, og i stedet har udviklerne denne gang arbejdet på at stramme lidt op om banedesignet. Det gør at det hele virker mere sammenhængende, og man støder knapt så tit på opgaver, der virker ude af kontekst. Med andre ord skal man stadig smadre omgivelserne for at indsamle både de Legoklodser, der fungerer som penge, og dem der skal bruges til at bygge forskellige dingenoter så man kan komme videre.
Harry og vennerne har igen fået adgang til forskellige trylleformularer, som blandt andet lader dem give liv til planter, sprøjte med vand, skære ting ud i særlige røde Legoklodser, samt tilkalde deres kæledyr, som fra tid til anden skal bruges for at tilgå særlige sektioner af banerne. Har man en Weasley med på holdet, vil man yderligere kunne gøre brug af de såkaldte Weasley's Wizard Wheezes-kasser, der ofte åbner op for hemmelige dele af banerne.
Et helt nyt element er, at man denne gang skal duellere mod forskellige specielle modstandere, hvilket foregår ved at man begge bliver indespærret i et magisk cirkel og sidenhen skal vælge den rigtige besværgelse for at ramme modstanderen. Et magisk skjold giver mulighed for at blokere et fjendtlig angreb, men her stopper kompleksiteten så også. Det er et sjovt tiltag der viser at der stadig bliver brugt kræfter på at fylde nyt på den kendte Lego-formular, men lidt mere diversitet i disse dueller havde nu ikke gjort noget.
Som i stort set alle de tidligere Lego-spil kan Lego Harry Potter: 5-7 ikke kun spilles i co-op, men er også bedst sådan. Man har således igen brugt det snedige split-screen system, hvor skærmen først deles op når de to spillere bevæger sig i forskellige retninger, men ellers samles til at skærmbillede, og det virker stadig udmærket. Co-op-funktionen er lavet sådan at man kan hoppe ind og ud af eventyret når man vil, og den kunstige intelligens står altid klar til at tage over hvis nogen ikke gider mere.
Der er ingen tvivl om at TT efterhånden har mestret formularen til et succesfuldt Lego-spil, men hvor den slags potentielt ville lyde som en negetiv ting hos så mange andre udviklere, synes de her at være opsat på igen og igen at overgå sig selv. Ja, man ved godt på forhånd hvordan Lego Harry Potter: Years 5-7 fungerer, men det er stadig sjovt og ustraffende, uanset om man er ekspertspiller eller nybegynder. Yderligere er her fyldt på med så meget indhold, at man vil skulle bruge afsindigt mange timer på at finde de mere end 200 forskellige figurer og de vandvittigt mange hemmeligheder, som alle sammen blot er ekstras, efter man har gennemført den lange hovedhistorie.
Lego-udgaven af Harry Potter står igen ikke for nogen spilrevolution eller noget der bare ligner, men i stedet for et fornøjeligt eventyr som kan spilles og nydes af alle uanset tidligere spilerfaring. At det tilmed råder over nok indhold til at kunne holde de fleste fanget ind i det nye år, gør det blot endnu mere oplagt som en potentiel julegave.