Min måde at lege med Lego i virkeligheden, og min måde at lege med Lego i spil, er hinandens modsætninger. Når jeg sidder og bygger med hænderne, så handler det om skabelsen. Skabelsen i at bygge det flotteste højhus, skabelsen i at få mit slot til at ligne Hogwarts eller skabelsen i at få det hele til at passe sammen. Når jeg leger med Lego i spil-verdenen, handler det om ødelæggelsen. Om at ødelægge borde, statuer og lygtepæle i jagten efter at blive rig. Det er derfor ikke helt upassende, at det er skurkene, der tager spotlyset i det nyeste spil fra Traveller's Tales. Nu giver det endelig mening at ødelægge alt i ens omegn, og man kan gøre det med god samvittighed.
Før man kommer til ødelæggelsen, skal man lige skabe sin karakter. En feature der har været med i andre Lego-spil, men for første gang er din karakter nu integreret i historien. Og ikke bare som en lille bi-karakter, der stikker sit hoved frem i spillets første 5 minutter. Nej, din karakter spiller en afgørende rolle, hvorfor du med fordel kan give dig god tid til at give vedkommende et udseende, du er stolt af. I løbet af historien vil din karakter også få nye kræfter, så du konstant kan gå ind og skifte rundt i udseendet og evner. Det er en tilføjelse, der fungerer fint, og før du begynder at frygte, at spillet omhandler en karakter, du selv har skabt, så bare rolig; alle de andre skurke fra universet - store som små - er med og spilbare.
Med skurke i hovedrollen, er det kun naturligt, at den første bane finder sted i et fængsel, og at pågældende mission handler om at slippe væk. Eller sagt på en anden måde: for at slippe væk, må man først rejse dybere ind i fængslet for at slippe nogle af de virkelig ondskabsfulde skabninger løs. Det er en effektiv åbning på spillet, og der går da heller ikke mange minutter før Superman og resten af Justice League flyver frem på skærmen. Normalt et syn der ville virke beroligende, nu er de kun med til at sætte en stoppe for ens planer. Historien fungerer, men som det ofte er tilfældet for Lego-spil, så virker den designet til at flette så mange forskellige karakterer ind som muligt. Målet er ikke at fortælle en fokuseret historie; målet er at imponere med udvalget af karakterer i hver bane. Hvorvidt dette fungerer for dig eller ej, kommer i sidste ende an på, hvor stor en DC-fan du er.
Men samtidig er det bare umuligt at benægte, at skurkene gør sig godt som hovedpersoner i et Lego-spil. Det er jo spil, der er bygget op omkring ødelæggelsen af alt hvad der kan slås fra hinanden. Ikke kun for det terapeutiske i handlingen, men fordi man ofte er nødt til at skille noget ad, før man kan samle det igen. Det er stort set sådan alle gåderne er bygget op, hvorfor en god tommelfingerregel er; er du i tvivl, så smadr. Det er samtidig en opbygning, jeg er blevet en anelse træt af efter at have en god håndfuld Lego-spil på CV'et. Jeg var med forrest i køen, da Lego Star Wars udkom. Jeg var med - denne gang længere tilbage i køen - da de udkom med Lego Harry Potter og Lego Indiana Jones, men nu har jeg bevæget mig væk fra køen helt. Jeg kan med rolig hånd skrive, at elsker du tidligere Lego-spil (og der er vitterligt meget at elske), så vil du også falde for Lego DC Super-Villains.
Personligt står jeg tilbage med en mindre skuffende følelse. Lego-spillene har i lang tid haft brug for en ordentlig opgradering, og en del af mig havde håbet, at den ville komme med skiftet til skurkene. Men nej, dette er et Lego-spil som tidligere - den eneste forskel er bare, at denne gang kæmper du ikke med Batman, men imod ham.
Det er som udgangspunkt ikke dårligt - kun hvis du havde forventet mere. Faktum er, at Lego-spil fungerer. Historien er ufokuseret men sjov alene for inkluderingen af forskellige karakterer. Der er to store åbne byer, Gotham og Metropolis, hvor det altid er mørkt og trist i den ene og solrigt i den anden, hvilket skaber god variation. Og som multiplayer-spil, er et nyt Lego-spil altid leveringsdygtig. Alt dette var sandt for de tidligere Lego-spil, og det er sandt for Lego DC Super-Villains. Endnu et godt Lego-spil, der ikke forsøger at hæve baren, men heller aldrig er i fare for at sænke den.