Lego 2K Drive

Selvom Traveller's Tales har gjort et fantastisk arbejde med at bringe Lego til live siden deres debut med Lego Star Wars tilbage i 2005, så havde succesen også en pris. Lego-spillene blev med tiden forudsigelige, formularagtige og ikke mindst en smule kedelige - stik imod legetøjets kreative ånd. Heldigvis er Lego-brikken nu fri igen og en række udviklere, store som små, har fået lov til at lege med den ikoniske licens.

Seneste skud på stammen kommer fra 2K og udvikleren Visual Concepts, der primært er kendt for deres solide arbejde på WWE og NBA 2K-serierne. Med lidt god vilje kan Lego 2K Drive også kategoriseres som et sportsspil, for der er tale om et open world-racerspil med fokus på udforskning og ikke mindst at komme først over målstregen.

Har du spillet de seneste Need for Speed-spil eller Forza Horizon, så ved du nogenlunde, hvad du går ind til med Lego 2K Drive. Udstyret med en tilsyneladende uendelig mængde benzin og gå-på-mod, skal du køre en stor virtuel verden tyndt i jagten på virtuel valuta, opgraderinger og nye biler. Formularen har opnået stor succes, men spillene i genren har også en tendens til at løbe tør for benzin længe inden målstregen, i takt med at man kører død i ensformige aktiviteter og en meningsløs historie.

Det er heldigvis ikke tilfældet i Lego 2K Drive - så langt fra. Lad os starte med historien, som indrømmet er rimelig intetsigende. Som en ung ukendt racer skal du forsøge at besejre den korrupte og selvcentrede racer Shadow Z, der kaster en skygge over den ellers glade verden Bricklandia. Det handler ikke kun om ære. En sejr vil også medføre en stor pengepræmie, der kan redde din mentor Cluth Racington og hans værksted fra fallittens rend. Og det er sådan set det.

Når historien alligevel formår at underholde, skyldes det de charmerende og morsomme minifigurer, du møder på din vej. Visual Systems har tydeligvis ladet sig inspirere af Lego-filmene. Det kan ses i mellemsekvensernes stop motion-lignende animation, men ikke mindst kan det mærkets i spillets satiriske tone.

Ligesom i Forza Horizon er samtlige karakterer overhypede og behandler dig, som var du Jesus Kristi på comeback-tour. I modsætning til de "seriøse" racerspil ved forfatterne bag Lego 2K Drive dog godt, at denne præmis er fuldstændigt latterlig, og de gør tykt grin med genrens konventioner gennem en morsom dialog, der ofte bryder den fjerde væg. Der er ofte tale om plat falden-på-halen-komik, da spillets trods alt er rettet mod et yngre publikum. Men der var også masser af momenter, som fik mig til at grine højlydt. Som da de to selvfede kommentatorer begynder at snakke om det fantastiske vejr, mens man kører gennem en dyster og mørk skov - "Ups, det var skrivebordsbaggrunden, jeg kiggede på," udbryder den ene. Hvis det ikke er rammende mediekritik, så ved jeg snart ikke!

Charmen begrænser sig dog ikke kun til de velskrevne og velindtalte replikker. Visuelt er spillet en fryd for øjnene på trods af en filstørrelse, der knap runder 10 GB. Der er virkelig kælet for detaljen, hvad enten vi snakker de charmerende firkantede skyer i horisonten eller de individuelle småbrikker på din bil. Slipper du under tiden foden fra pedalen, finder du også masser af små sjove detaljer som en donutbutik, der på det nærmeste er omringet af politibiler. Vigtigst af alt ser spilverden dog stadig godt ud, når du har sømmet i bund, og min Xbox Series S havde ingen problemer med at holde stabile 60 fps i den åbne verden - med et par små, men forholdsvis uvæsentlige drop undervejs i løb.

Hvor mange open world-racerspil hurtigt kommer til at følges som store ødemarker, vælger Lego 2K Drive en anden tilgang. Hver er spillets fire separate landskaber er meget distinkte - fra et spøgelseslandskab til en landlig by grebet af guldfeber - og vigtigst af alt, så er de fyldt til randen med sjove aktiviteter. Du kommer til at gøre Vlado kunsten efter og køre på vild politijagt (nu med hjælp fra missiler), skubbe en guldklump gennem landskabet, som var det en slags golfspil, køre gennem kreative baner fyldt med forhindringer, lave præcisionshop over kløfter og meget, meget andet.

Ganske vidst er Lego 2K Drives landskaber ikke specielt store. Til gengæld kan du udforske hver en kvadratmeter, da intet bremser din fremfærd. Næsten alle objekter, udover store bygninger og klippeformationer, kan køres direkte igennem, så legoklodser på tilfredsstillende vis vælter til alle sider. Du kan også køre på al slags terræn, da din bil automatisk forvandler sig til et offroad-køretøj, når du forlader vejen. Og kører du i vandet, forvandles den til en motorbåd. Savner du manuelt gearskifte, kan du ændre en indstilling, så du selv skal skifte mellem køretøjer, men ellers sker det automatisk.

De skiftende køretøjer giver en herlig variation, men repræsenterer også lidt en misset mulighed, da forskellen ikke er så markant, som den nok burde være. Du skal derfor ikke forvente, at spillet pludselig bliver til hverken Motorstorm eller Wave Race, bare fordi underlaget skifter.

Det gør dog ikke det store, for Lego 2K Drive har køreglæden i førersædet. Hvert eneste køretøj, hvad enten der er tale om en traktor, en sportsvogn, en speedbåd eller en donut på hjul, styrer fabelagtigt. I modsætning til en kartracer, har køretøjernes momentum afgørende betydning for, hvorvidt du elegant runder en kurve eller hamrer ud over en klippekant. I starten brugte jeg ofte håndbremsen (X/Firkant), der lader dig lynhurtigt skifte retning, men selvom drift (der aktiveres ved at holde gassen og bremsen nede samtidigt) er sværere at mestre, så betaler det sig - det fylder nemlig din boostbar, og når du mod spillets slutning låser op for en ekstra kraftig raketmotor, bliver det nøglen til sejr. Strategisk brug af hoppeknappen (Y/Trekant) lader dig ofte tage nyttige genveje, og uanset om du er til vands, til lands eller i luften, så er fornemmelsen af kontrol uovertruffen.

En ting er at køre. En anden ting er at race. Og på dette afgørende punkt, falder Lego 2K Drive desværre igennem. Hvor de 24 baner kommer fint rundt i alle den åbne verdens mange kroge, så er de sjældent særligt spændende. Kun få af banerne indeholder interessante forhindringer, hvilket gør, at man meget at tiden blot træder speederen bevidstløst i bund.
I teorien burde det give god tid til at fokusere på spillets power ups, der blandt andet inkluderer en varmesøgende raket, et eksploderende EMP skjold, et edderkoppespind og et slags ormehul, til hvis du er kommet lidt for langt bagud. Det giver minder om Mario Kart, men da våbnene, fremfor midlertidigt at stoppe køretøjet eller slå dig ud af kurs, blot gør en smule skade, har de sjældent den store effekt - særligt da man med lynets hast teleporteres tilbage på banen, når ens køretøj rent faktisk falder fra hinanden.

Skulle du alligevel komme langt bagud eller få en dårlig start? Ja, så er der ingen grund til bekymring. Lego 2K Drive har en af de mest aggressive og kluntede implementeringer af 'rubber-banding,' jeg længe har set i et racerspil. Kommer du blot bare en lille smule bagud, bliver dine fartgale konkurrenter lige pludselig til afslappede søndagsbilister Og det bliver desværre blot mere markant, desto nærmere du kommer målstregen.

Næsten alle løb blev derfor identiske. Jeg slog hjernen fra og trådte speederen i bund, indtil jeg kom til den sidste omgang eller opløbsstrækningen. Herefter sørgede jeg for, at bruge mine boost og power-ups med minimal omtanke, og det blev langt hen ad vejen en formssag at vinde løbene. Man kan sikkert gå mere i dybden med, hvorfor Lego 2K Drive ikke fungerer som en racer. Men lad mig nøjes med at påpege, at jeg i flere tilfælde vandt løb med blot få hundrededele af et sekund. I Mario Kart og andre racerspil fører så tæt en afslutning ofte til heftig hjertebanken og et par ufrivillige udbrud. Her fik jeg ikke engang svedige håndflader.

Inden udgivelsen havde Lego 2K Drive trukket en del overskrifter for sine mikrotransaktioner, sæsonkort og dyre forudbestillingsversioner. Efter at have gennemført spillet, kan jeg dog rapportere, at det ikke føltes så slemt. Ja, en lille abemekanikker spørger et par gange undervejs, om jeg ikke vil kigge forbi hans garage, som er en slet skjult butik, men det drukner i al den anden snak fra de øvrige, mindre kommercielt fokuserede karakterer.
Samtidig er spillet rimeligt rundhåndet med naturligt at belønne mig med nye biler og minifigurer oven i de cirka 20.000 pengesedler, jeg naturligt optjente undervejs. Det er nok til at købe 3-4 biler eller 7-8 minifigurer i den digitale butik. Jeg skal dog ikke udelukke, at 2K vil udnytte de fire annoncerede sæsonkort til at introducere indhold baseret på populære Lego-licenser som Star Wars, Harry Potter og Marvel. Den slags skal nok få små bilister til at plage forældrene om tilkøb.

Omvendt kan Lego 2K Drive også fungere som et illustration af, at glæden ved gør-det-selv. For med tusindvis af brikker til rådighed og en robust garagedel, kan du bygge lige præcis den Lego-bil, du drømmer om. Uden at skulle betale ekstra. Det kræver blot lidt fantasi og en hel del tålmodighed. Andre spildele inkluderer muligheden for at køre separate cups og enkelte løb, som det også kendes fra Mario Kart. Desværre kan du hverken vinde medaljer eller andre belønninger. Split-screen fungerer fint, men lider under de samme problemer som sololøbene. Onlinedelen havde jeg desværre ikke mulighed for at prøve ordentligt af.

Bør du købe Lego 2K Drive? Det kommer i høj grad an på, hvad du leder efter. Jeg havde sjældent et kedeligt øjeblik i den åbne verden, der er forrygende designet helt ned til den mindste 1 x 1 brik. Aktiviteterne er varierede, og takket være den præcise kontrol er det en fornøjelse at udforske hver en krog af Bricklandia. Selve racerdelen var en skuffende affære, der mest af alt fik mig til at længes tilbage efter det snart 25 år gamle Lego Racers. For børn betyder den manglende udfordring nok mindre. Ja, den kan vel ligefrem være en fordel . Så hvis du ikke er bange for mikrotransaktioner, er der derfor tale om en oplagt fødsels- eller julegave til yngre familiemedlemmer.