Legendary

Først hed det The Box, så Legendary: The Box - hvilket stadig lyder åndssvagt, og for et par måneder siden blev det så til Legendary. Indholdet er dog det samme, og mens Spark Unlimiteds sidste spil Turning Point: Fall of Liberty var en maveplasker af format, så lader det til, at holdet har fundet grundrytmen med Legendary, for det udviser i det mindste en række kvaliteter, der aldrig var til at opdrive i Turning Point.

Den første er, at det hverken er tynget ned af en højtravende historie eller en række spilmæssige gimmicks, men i stedet er et actionspil af den gamle skole. Der er ingen slowmotioneffekter, ingen alternative fortider, ingen skift mellem flere forskellige personer, og der kan ikke udstedes ordrer. Legendary er basalt i sin opbygning og handler i virkeligheden bare om dig, dine våben og den skade, du kan forvolde med dem. Kædet sammen med en historie, hvor du i skikkelse af kunsttyven Charles Deckard narres til at stjæle, hvad der senere viser sig at være Pandoras æske, er der lagt i kakkelovnen, eller varmluftsovnen om man vil, til en episk kamp mellem virkelighed og fantasi.

For så snart Deckard har åbnet æsken, så slipper han alverdens fabeldyr ud i et i forvejen farligt og hærget New York, og dette skaber selvsagt nogle problemer. Det ene øjeblik angribes han af hidsige griffer og varulve, mens han det næste må tackle 30 etager høje golems lavet af biler og andet godt. Og det er i bund og grund det. Legendary forsøger ikke at være Resistance, det forsøger sig ikke med den brutale virkelighed i Killzone 2, og der er ingen små, lilla væsner der løber rundt med plasmapistoler, som det var tilfældet i Halo 3. Legendary er mere som actionspil i FPS-genren var det for nogle år siden, og det er en god beslutning fra Spark Unlimiteds side, for det betyder, at chancerne for at træde gevaldigt i spinaten daler hurtigere end en ambolt fra tyvende etage.

Og måske er det netop derfor, at denne beta-kode af Legendary varsler lysere tider for den engelske udvikler. Når man ikke kaster sig ud i alverdens ting, man så i sidste ende alligevel ikke kan beherske, så bliver det også lettere at kontrollere resten, og det kan mærkes på projektet. Balancen våbnene imellem er bedre, tempoet er strammere, og selv den tidligere kummerlige brug af Epics Unreal-motor holdes nede af en væsentlig flottere og mere sammenhængende verden, der faktisk til tider er næsten smuk. Der er ingen tvivl om, at holdet stadig er langt fra superligastandarden, men forbedringerne er sket med syvmileskridt frem for forsigtig kravlen.

Til gengæld kan dette fokus på genrens mest primitive teknikker også gøre, at det faktisk ender med at være så underspillet og lige ud af landevejen-agtigt, at det nærmest opfattes som umoderne og ligegyldigt - noget der absolut ville være en skam, for under overfladen er Legendary indtil videre både medrivende og underholdende. Kun tiden vil vise om Spark har overblikket til at gå hele vejen.