Legacy of Kain: Blood Omen 2

I 1997 udkom et sensationelt 2D action RPG ved navn Blood Omen: Legacy of Kain på PlayStation. Selvom grafikken allerede på daværende tidspunkt var en smule out dated - da ikke mindst Tomb Raider havde vist vejen med dets forrygende 3D grafikmotor - var Blood Omen en titel, som rigtig mange PSX ejere tog til sig, her i blandt undertegnede.

En kniv i ryggen
Blood Omen fortalte historien om den adelige Kain, som blev myrdet udenfor den lokale kro i et lille middelaldersamfund i landet Nosgoth. På det hinsides fik Kain tilbuddet om at vende tilbage til Nosgoth som vampyr - et tilbud han efter mere eller mindre grundige overvejelser takkede ja til. Herefter vandrede den nyfødte Kain rundt i Nosgoth’s mørkeste afkroge i sin utrættelige blodrus. Legacy of Kain serien vendte tilbage nogle år senere med kapitlet Soul Reaver, denne gang med vampyren Raziel i hovedrollen og Kain som skurken. Efter endnu en Soul Reaver udgivelse sidste år er Crystal Dynamics tilbage med Kain som hovedrolle indehaver i Blood Omen 2. Plottet udspiller sig 400 år efter det originale Blood Omen: Legacy of Kain.

Kain vågner op i en fremmed seng og finder ud af, at han har sovet over sig - faktisk intet mindre end 200 år. I løbet af de 200 år har forholdene i Nosgoth ændret sig til det værre (set med Kain og hans allieredes øjne). En militant gruppe af mennesker ’The Sarafan’ styret af The Sarafan Lord har overtaget magten i Nosgoth og har svoret at udrydde vampyr racen.

Cabal - en modstandsgruppe
En modstandsgruppe af vampyrer under navnet The Cabal har overlevet The Sarafan’s systematiske vampyr eliminering og under ledelse af en af Kain’s gamle ærkerivaler, hvis navn ikke skal afsløres her, vil de vende magtbalancen i Nosgoth tilbage til egen fordel.
Navnet på vampyr modstandsgruppen og byen Meridian er vist inspireret af Clive Barker’s roman Cabal, som blev filmatiseret og navngivet på ny under ’Nightbreed’. Men det er en helt anden historie. Umah - en kvindelig vampyr fra Cabal - har passet og plejet Kain under hans 200 år lange koma. I den første times spil er hun den, der guider gameren ind i alle spillets facetter.

BO2 er naturligvis 3D og spilles i et 3. persons perspektiv præcis som i Soul Reaver. Hvor Raziel fortærede sine fjenders sjæle, hælder Kain mere til blodsugning som enhver anden fuldblodet vampyr med respekt for sig selv. At myrde og suge blod fra lokale bøller, Sarafan riddere og ikke mindst sagesløse borgere er måske nok moralsk forkasteligt, men ikke desto mindre en nødvendighed for, at Kain kan få tanket sine energireserver op og blive stærkere. Derfor må et utal af uskyldige og formentlig også lovlydige borgere lade livet for Kain’s uslukkelige blodtørst.

Slip dyret løs
Til at begynde med kan det være en ganske euforiserende oplevelse at slippe sit indre bæst løs i Nosgoth universet og myrde en Meridian indbygger i koldt blod og slubre hver en bloddråbe i sig. Det bliver bare knap så spændende, efter man brutalt har flænset offer nr. 200 og skal se den samme animation af Kain, der tørrer sig om munden efter endnu et mellemmåltid. Heldigvis for Kain er han udstyret med Nosgoth’s ubetinget største blære, siden han kan drikke blod i spandevis uden at skulle vride bæveren én eneste gang.

Kampene mellem Kain og byens mange bøller er meget ligetil. R1 aktiverer, ligesom i Resident Evil, en auto aim funktion, hvorefter X tasten får Kain til at tæve løs på fjenden. Sarafan riddere er sværere at have med at gøre, da de har nogle lede special moves. Kain er fra naturens hånd udstyret med nogle væmmelige kløer, som han flittigt bruger til at flænse fjenden med. Samtidig kan Kain snuppe besejrede fjenders våben, det være sig køller, knive, sværd mv., som næppe er særlig rare at komme i nærkontakt med.

I sin egenskab af vampyr har Kain en lille håndfuld kaniner, han kan hive op af hatten. Kain’s ’Dark Gifts’ gør ham i stand til at forvandle sig til tågedis, hoppe tæske langt, manipulere med fjendens tanker m.v. Disse evner er dels nødvendige for at komme videre i spillet og dels med til at tilføre gameplayet noget afveksling. Man har mulighed for at bruge Kain’s ’mist’ feature til at snige sig ubemærket hen bag fjenden og så brække nakken på ham eller bore sit sværd gennem halsen på det intetanende offer. ’Jump’ featuren kan ligeledes benyttes til at gennemføre et langdistance overraskelsesangreb.

Gåder uden de store krav
Når man sammenligner Blood Omen 2 med Soul Reaver springer det i øjnene, at Blood Omen 2’s puzzles er langt nemmere, og at spillet i det hele taget er meget lineært i forhold til Soul Reaver’s backtracking og mange udfordrende puzzles. BO2s puzzles kan koges ned til kontakter, der skal aktiveres, kodeord, der skal erhverves fra en af byens beboere og kasser der skal omrokeres. Meget sværere bliver det ikke, hvorfor Blood Omen 2’s gameplay mere er nak-og-sug-blod orienteret, end noget der sender havregrøden på overarbejde. At påstå at alle puzzles er som at klø sig i nakken er ikke hele sandheden. Man støder ind imellem på lidt tænkearbejde, men det er ikke her fokus ligger.

På lydsiden er Blood Omen 2 en fortrinlig oplevelse. Ikke så meget mht. lydeffekter og dystre stemninger, hvilke ellers er ganske gode og passende, men hvad angår spillets dialoger. Som i LOK: Soul Reaver har Simon Templeman lagt stemme til Kain, og det gør han med en helt usædvanlig sikkerhed. Kain er i Blood Omen 2 nøjagtigt ligeså skide arrogant, evigt selvsikker og drønende usympatisk, som vi kender ham fra tidligere LOK udgivelser. Men man kan vel heller ikke forvente andet af en vampyr; som tilmed er gået glip af to århundreder.

Ikke just fantastisk
På grafik siden er Blood Omen 2 ikke en udelt herlighed, men omvendt heller ingen lodret skuffelse. Det er oplagt også her at sammenligne BO2 med Soul Reaver udgivelserne, og her er Soul Reaver førende. Både Kain, venner og fjender er lidt for kantede, og indbyggerne i Meridian mangler texture detaljer. Frame raten er for det meste høj, hvilket kan være en følge af den temmelig lave detaljegrad. For meget aktivitet i billedet og periodiske dataindlæsninger giver grafikmotoren problemer nu og da.

Meridians gader fremstår ikke helt autentiske. Gaderne virker meget rene og sterile, med mindre Kain har været forbi og smurt brostenene ind i blod. Der burde flyde skrald, gamle aviser og blade rundt i gadebilledet. Ligeledes er Meridians beboelseshuse, både de større og de mindre, lige lovlig sparsomt møbleret. En ting der igen får miljøet til at fremstå halvtomt. Svedige partikel effekter kan Blood Omen 2 ikke rigtig glæde gameren med. Den flammende ild fra kaminer og fakler er pæn og troværdig, men vandeffekterne er bestemt ikke noget at skrive hjem om.

I forhold til Soul Reaver’s mere udfordrende og ikke-lineære gameplay, sværere puzzles og lidt flottere grafiske udtryk har Blood Omen 2 et mere let fordøjeligt gameplay, præcist som i det originale Blood Omen. Man slagter folk, suger blod, aktiverer kontakter og løser lidet krævende puzzles, men det fungerer godt nok. Blood Omen 2 er for de gamere, som vil have et godt og let tilgængeligt actionspil uden de helt store tænkeopgaver. Fans af Legacy of Kain universet bør ikke stirre sig blinde på, at Soul Reaver umiddelbart er en mere appellerende titel, for Blood Omen 2 har bestemt sine kvaliteter, der retfærdiggør en investering.