Skal vi så tage og smølfe derudad!! Franske Infogrames har udgivet en cd-rom, til børn i alderen 3-6 år på dansk, der gør brug af de små smølfer, så børnene kan lære en masse smølfeting. Spøj til side, Lær Med Smølferne er primært beregnet på at træne barnet i logik.
100% Smølf
CD-Rom´en er bygget 100% op omkring de Smølfer vi kender fra tegnefilm og blade og man skal så igennem en hel del forskellige "lege" og løse opgaver, hvor både tal, bogstaver og farver indgår separat i gåderne. Hver gåde er uafhængig af hinanden og vælges i menusystemet, hvorefter der bliver startet en introduktion, som kort og præcist forklarer, hvad man skal gøre efterfølgende. Hver gåde indeholder tre sværhedsgrader, hvor man efter behov frit kan sætte sværhedsgraden op eller ned, hvis man synes det er for let eller svært.
Smølfelandsbyen
Det er også muligt, at udforske byen, hvor de små smølfer bor. Dette gøres ved, at styre en smølf fra billede til billede. På hvert billede kan man så trykke på forskellige ting, f.eks. en smølf, hvorefter han begynder at tale eller trykker man på et objekt, f.eks. en spand med vand så vælter den. Der er mange muligheder og meget at trykke på, hvilket er sjovt i starten, men kedeligt i længden.
På med farveladen
Lær med Smølferne indeholder også et farvelægningsprogram(en elektronisk malebog), hvor man kan farvelægge tegninger af smølfer, desværre er der ingen mulighed for at printe tegningerne ud, men, der er et pænt udvalg af tegninger med både mange og få detaljer.
OK
Både grafik og lyd er OK. Grafikken, der hovedsageligt består at stillpictures er enkel og flot og lever godt op til de forventninger man har om et smølfeunivers, men på trods af den nydelige grafik mister spillet meget af sin stemning da Infogrames har undladt underlægningsmusik og kun koncentreret sig om lydeffekter og indspilning af stemmer til smølferne, man savner faktisk en smølfemelodi indimellem.