LA Rush

Spil om biler minder i forunderlig grad om bilerne selv. Nogle er store, frådende og absolut kun for de mest engagerede mens andre er mere familievenlige, der ikke overrasker, men som heller ikke skuffer. LA Rush ser ud til at placere sig i den sidste kategori.

LA Rushs hovedperson hedder Trikz, og hans samling af flotte biler bliver neglet af en mand, der øjensynligt ikke kender til De ti bud, især ikke det 7.bud. Trikz bliver efterladt med en slatten øse, og herefter drejer det sig naturligvis om at skrabe biler til sig igen.

Plottet er bestemt ikke originalt, men det ser heller ikke ud som om at det er plottet, der er attraktionen. Som spillets navn svagt antyder finder spillet sted i Los Angeles, og byen er flot præsenteret. Trikz kan brænde gummi af i fem distrikter, Downtown, South Bay, South Central, Santa Monica og Hollywod, hvilket ser meget imponerende ud, især når man drøner lige forbi det famøse Hollywood-skilt. På trods af at spillet jonglerer med en hel by, bliver grafikken afviklet glat, og nogle små grafiske detaljer, såsom en lettere udtværing af grafikken, når der virkelig køres stærkt, gør LA Rush til en pæn oplevelse.

Når man kører rundt i LA, kan man orientere sig ved hjælp af et lille GTA-agtigt kort i hjørnet af skærmen, og af et stor oversigtskort, når man pauser spillet. På det store kort kan man hurtigt se hvor der afholdes løb, hvor der er garager og hvor der er butikker. En smart GPS-funktion kan desuden bruges til at finde vej fra sted til sted og fungerer ved, at kæmpe pile viser hvor og hvornår man skal dreje i en given retning, hvilket er meget nyttigt for nybegyndere.

Butikkerne i LA Rush drives af West Coast Customs. Det er rigtigt, de bilglade mænd fra MTV-programmet Pimp My Ride er med i spillet, og de omlakerer bilen og udstyrer den med en masse lækkert og naturligvis nyttesløst udstyr for en mindre sum penge.

Vægten er tydeligvis lagt på realisme snarere end biler, der med lydens hastighed udfører adskillige badutspring og korkskruer. Der er ingen sønderrivende eksplosioner, når biler tordner sammen. Slowmotion bliver brugt, men karosserierne bliver ikke slynget om hinanden som i eksempelvis Burnout. Selvom sammenstødene ikke er interessante at kigge på, kommer man sikkert til at se et par, idet både modstandere og politiet tegner til at blive hårde at køre imod. Modstanderne skyer ingen midler for at vinde og skubber dig gerne ind i modkørende trafik, mens politiet på det nærmeste torpederer dig i et forsøg på at tvinge dig til en standsning.

Lidt hjælp findes i form af de røde ikoner, der er spredt ud over landskabet. Samles fire af disse ikoner kan du aktivere bilens nitro, som giver hastigheden et nøk opad. Strategisk udnyttelse af nitro er nøglen til at vinde løbene. Bilerne føles tilpas tunge i det, mens styringen i spillet er solid og tillader elegant udskridning rundt om hjørner Musikken i spillet udgøres af numre fra kendte hiphop-kunstnere som Lil Kim, og nogle af kunstnerne har også lagt stemme til spillets personer. Kunstneren Twista spiller eksempelvis rollen som Los Angeles’ hurtigste mand. Heldigvis lyder det ikke som om at dialogen brænder alle klicheer om rappere og deres sprogbrug af. I stedet lyder samtalerne i spillet forholdsvis fornuftige.

LA Rush vil måske hverken kunne konkurrere med genrens konger som Midnight Club 3 eller NFSU2, men det er heller ikke målet. Spillet tegner til at blive en sjov titel, der har masser af kvadratkilometer at udforske. Der er en god bunke biler at vinde, som spænder fra Nissan og Subaru til Cadillac og Chevrolet. Kombineres disse to elementer med de mange løb, kan LA Rush forhåbentligt forvandle et par kedelige timer til benzinduftende og underholdende tidsfordriv.