Dansk
Gamereactor
esports
Counter-Strike: Global Offensive

Kvalifikationen til ESL One Cologne er lidt forvirrende

ESL har valgt et format, der aldrig er set før i Counter-Strike, når deltagerne til ESL One Cologne skal findes.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

ESL One Cologne, det næste Valve-sponsorerede Major-mesterskab, nærmer sig hastigt. Som det er tradition ved Majors, vil de otte bedste hold fra den seneste Major, MLG Columbus, automatisk være med ved ESL One Cologne. De skal møde otte hold, der har spillet sig vej til Köln via en kvalifikationsturnering.

Og den turnering finder sted i næste uge i ESL's studier i Katowice i Polen. Her mødes de otte bundhold fra MLG Columbus med vinderne og andenpladserne fra de regionale Minor-mesterskaber, der blev holdt forrige måned. I alt vil 16 hold kæmpe om de sidste otte pladser til ESL One Cologne.

Kvalifikationen bliver spændende at følge, og ikke kun af de indlysende grunde. I går aftes afslørede ESL formatet for kvalifikationen, og det er et vi ikke har set i Counter-Strike før.

Normalt består disse kvalifikationsturneringer af et gruppespil efterfulgt af en slutspilsrunde, men sådan bliver det ikke ved ESL One-kvalifikationen. I stedet bruger turneringen noget, der hedder det Schweiziske format, som oprindelig blev opfundet til skak.

Det foregår sådan her: Der er ingen grupper. Holdene bliver seedet baseret på deres placering til den seneste Major eller Minors, og hold med højere seeding spiller mod hold med lavere seeding i første spillerunde.

I de fire følgende spillerunder bliver hvert hold sat op mod en modstander, der har vundet lige så mange kampe som dem selv, og som de ikke har spillet mod tidligere i turneringen. Hvis et hold vinder tre kampe, går de videre til ESL One Cologne. Taber de derimod tre kampe, ryger de ud af turneringen.

Det er så nyt et format (i hvert fald inden for Counter-Strike) at ESL har lavet en kæmpe infografik, der forklarer hvordan det virker. Den kan du se her.

Counter-Strike: Global Offensive

Reaktionen på det nye format blandt community'et har været blandet, i hvert fald til at begynde med. Men følger man diskussionen på Reddit, lader det til at fansene er forsigtigt optimistiske, efterhånden som det bliver grundigt forklaret.

Nogle spillere, især MSL fra Dignitas og kioShiMa fra FaZe Clan har sat spørgsmålstegn ved logikken bag den indledende seeding, hvilket vinder genklang hos den tidligere pro-spiller og analytiker lurppis. Som det er nu skal Dignitas - der vandt den europæiske Minor - møde et hold med højere seeding i deres indledende kamp en HellRaisers skal, selvom sidstnævnte blev nummer to ved selv samme Minor.

Kvalifikationen til ESL One Cologne foregår 9-12. juni. De indledende kampe er:

G2 Esports vs. TyLoo
FaZe Clan vs. Team Dignitas
Gambit Esports vs. OpTic Gaming
Mousesports vs. Binary Dragons (former Fluffy Gangsters)
Team ENVYUS vs. Tempo Storm Immortals
Cloud9 vs. Team Empire
FlipSid3 Tactics vs. Renegades
Splyce vs. HellRaisers

Counter-Strike: Global Offensive
FaZe Clan er blandt holdene, der kæmper om en plads til ESL One Cologne. // Photo: Patrick Strack, ESL

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold