Ubi Soft Studierne i Barcelona er for tiden i gang med at ligge sidste hånd på Pro Rally 2001. GameReactor fik mulighed for at møde chefudvikleren bag spillet, David Darnés, der med stor begejstring, hvilket han så sandelig også havde grund til, kunne præsenterer et af dette års kommende og helt sikkert store udgivelser indenfor bil- og simulationsspil.
Pro Rally 2001 bringer indtil videre helt usete elementer ind til rallygenren. Udviklernes primære mål var at skabe et sjovt spil med en rigtig god fartfornemmelse. Og det må man sige er lykkedes. Du kan i Pro Rally 2001 vælge mellem 24 meget forskellige baner fordelt over hele verden, lige fra England til Australien og Kenya og videre til sneklædte landskaber i Norge.
For at skabe en god fartfornemmelse har man lavet vejene utrolig smalle, hvilket så sandelig også virker efter hensigten. Dertil skal siges, at på trods af at vejene er relativt smalle, gør det ikke ens bil sværere at holde på vejen. Lidt øvelse skader dog aldrig...
Alt i 3D
Til forskel for mange andre tidligere rallyspil, har Ubi Soft kontrueret et fuldt 3D miljø. Det eneste der ikke er 3D er himmelen i baggrunden, men ellers er resten, og det gør også, at man ikke behøver at holde sig på vejen. Det er muligt at kører ud i selve terrænet på en lille offroad tur, hvis man hungrer efter endnu mere spænding. Dette gør samtidig også oplevelsen mere fuldendt, netop at man ikke tvinges tilbage på vejen med det samme. Skulle det dog gå så galt at man f.eks. tager en flyvetur ud over en klippeskrænt, ryger man automatisk op på vejen igen.
Kør forsigtigt!
Ubi Soft har lagt meget vægt på realisme i spillet. Dette var dog, i den preview version af spillet, som David Darnés viste frem ikke helt implementeret endnu, men det var muligt at påføre bilen skader uden at det endnu gik udover køreregenskaberne. Davis Darnés udtalte at i den færdige version vil bilens køreegenskaber være direkte påvirket af den skade du formå at forvolde på din stakkels bil. Det vil således heller ikke være muligt at slå skade fra i spillet. Så kør ordentligt!!!