I går kunne Activision og udvikleren Toys for Bob endelig, efter mange rygter, løfte sløret for Spyro: Reignited Trilogy. Samlingen udkommer til september, og til manges overraskelse er spillet ikke eksklusivt til PlayStation 4, men kommer også til Xbox One. Men hvad med Nintendo Switch? Det nævnte de ikke noget om, men alligevel er spillet dukket op på Nintendos hjemmeside...
Twitter-brugeren Joe Govreau offentliggjorde for nylig et billede af spillets salgsopstilling på Nintendos hjemmeside. Dette delte han via Twitter, og her blev han bakket op af insider Laura Kate Dale, da i en længere periode har fortalt at samlingen vil komme til Switch.
Måske begynder udviklingen af en Switch-version først senere, eller hvad tror du?