
Hvis du allerede nu ved, at du skal have fingrene i en lækker Game Boy Advance SP, så kan du være en af de første heldige, der også samtidig får en rabatkupon på 365 til en GameCube.
Her er hele pressemeddelelsen fra Nintendo:
Nintendo lancerer en stor GAMECUBE Kampagne
365 kroner fra prisen på NINTENDO GAMECUBE for de første i Danmark der køber Game Boy Advance SP
Nintendo fejrer lanceringen af Game Boy Advance SP og dennes sammenkoblingsmulighed med NINTENO GAMECUBE, ved at køre en kampagne i hele Europa. Med de første solgte Game Boy Advance SP, vil der følge en 365 kroner rabatkupon til NINTENDO GAMECUBE.
2003 bliver et fantastisk år for Nintendo-spillere, med over 80 nye spil til NINTENDO GAMECUBE. De spændende nye titler omfatter blandt andet det anmelder-roste Metroid Prime, The Legend of Zelda: The Wind Waker, Resident Evil 0 (Capcom), Enter the Matrix (Infogrames) og FIFA Football (EA), med koblingsmulighed til GBA SP.
GBA SP lanceres over hele Europa den 28. marts og er en stilfuldt tilføjelse til Nintendos GAME BOY-sortiment. Nintendo har givet konsollen et helt nyt og stilrent design, for at appellere til de stilbevidste forbrugere af moderne teknologi verden over. Konsollen vil være tilgængelig med en metallisk finish i tre forskellige farver - sølv, sort og blå. Nintendo har med SP’en desuden introduceret flere nyskabelser, der passer til det ny image, bl.a. kan skærmen klappes ned og har integreret belysning, og et litiumbatteri, i stil med det der er i mobiltelefoner, sikrer spillerne ti timers uafbrudt oplyst spil. Når lyset er slået fra, kan der spilles op til 18 timer i træk. Den nye Game Boy Advance SP er kompatibel med spilkassetter, der oprindeligt er designet til Game Boy, Game Boy Color og Game Boy Advance.
I år vil der komme over 60 nye spil til Game Boy Advance SP, bl.a. FIFA Football (EA), Tony Hawk’s Pro Skater 4 (Activision), Tomb Raider: The Prophecy og Castlevania: Aria of Sorrow (Ubisoft). Spektret af nye spil samt den stilfulde nye konsol viser, at Nintendo appellerer til gamere i alle aldre.
Det begrænsede oplag af GBA SP-pakker, der indeholder rabatkuponen til NINTENDO GAMECUBE, kommer på markedet den 28. marts. Kuponen vil være gyldig i en begrænset periode.