Kirby's Return to Dreamland Deluxe

Kirby har det godt i sit nye hjem på Switch. Sidste år bød på det finurlige racer-spinoff Kirby's Dream Buffet og ikke mindst det ambitiøse og vellykkede 3D-eventyr Kirby and the Forgotten Land. Nu kan Switch-ejere også nyde den definitive "klassiske" Kirby-oplevelse i 2D, eftersom Nintendo har valgt at genoplive et af Kirbys mest kreative og indholdsrige eventyr med opdateret grafik og nyt indhold - velkommen til Kirby's Return to Dreamland Deluxe.

Det oprindelige Kirby's Return to Dreamland, også kaldet Kirby's Adventure Wii, udkom på Wiien til overvejende positive anmeldelser, men blev som så mange andre Kirby-spil kritiseret for at være for nemt. Jeg ved ikke om sværhedsgraden er blevet finjusteret her på Switch, men jeg synes ikke ligefrem spillet har været søvninducerende nemt. Jo, de indledende baner bunder ikke i meget mere end at pege styrepinden til højre, men platforming-sektionerne stiller hurtigt større krav til spilleren, og bosserne er faktisk reelt udfordrende - og super sjove.

Det er egentlig lidt paradoksalt at anklage spillet for at være for nemt, når det er et af de Kirby-spil, der byder på noget af seriens mest udfordrende - og for mere seriøse spillere tiltalende - indhold i form af spillets "Extra Mode" og en arena mode. Førstnævnte er en alternativ version af hovedhistorien, hvor Kirbys liv er skåret i halvt og bosser har mere komplekse angrebsmønstre. Arenaen lader dig dyste mod spillets mange bosser i streg (en sværere version byder på en håndfuld ekstra bosser). Problemet er - og ja, det er desværre stadig et problem i Deluxe-udgaven - at man skal gennemføre hovedhistorien, som tager i omegnen af ti timer, for at låse op for disse modes. Det gælder i øvrigt også den spritnye og overraskende fremragende sidehistorie "Magolor Epilogue: The Interdimensional Traveler", som jeg snart skal fortælle mere om.

Det er frustrerende, at Nintendo insisterer på, at spillere, der gerne vil udfordres, skal tygge sig igennem den børnevenlige version af eventyret for at få lov til det. Jeg kan forestille mig, at det har noget at gøre med, at de meget gerne ser familiers voksne og mere erfarne spillere inkludere de mindste fra start af. Kirby's Return to Dreamland Deluxe har nemlig sømløs drop-in co-op, hvor op til fire spillere med hver sin Joy-Con kan spille sammen. Enten som fire Kirbys med forskellige farver eller som Kirby og hans tre ærkefjender - i dette spil hans venner - King Dedede, Meta Knight og Bandana Waddle Dee kan hele familien altså hygge sig med at udforske Planet Popstar og hjælpe den lille, alienagtige troldmand Magolor med at reparere sit nedstyrtede rumskib.

For at det kan lykkes, skal man finde fem komponenter til rumskibet, som er spredt ud over den stjerneformede planets fem verdener. Kirbys tre "frenemies" har egne evner, hvorimod førstnævnte traditionen tro efterligner fjenders ved at opsuge dem. Der er et væld af de såkaldte "Copy Abilities" i Return to Dreamland Deluxe, heriblandt den klassiske Zelda-inspirerede "Sword", den Cowboy-agtige "Whip", og den nye "Mecha", som transformerer Kirby til en lille, flyvende robot, der kan affyre missiler og laserstråler. De mange sjove Copy Abilities (og "Super Abilities", stærkere versioner af samme) gør, at spillet byder på stor variation. I det ene øjeblik bruger du en boomerang til at ramme utilgængelige kontakter, i et andet forvandler du dig til en sten og synker til bunds mod opadgående strøm, og i et tredje bruger du en paraply som skjold mod en regn af objekter. I Kirby's Return to Dreamland tager den ene gameplay-ide den anden, og resultatet er et spil, der i glimt føles lige så kreativt som nogle af Mario og Donkey Kongs bedre eventyr. Til gengæld er der en bagside ved kreativiteten; overfloden af mekanikker gør, at den enkelte sjældent får lov til at ånde, før den bliver erstattet af en ny, og pacingen kan som konsekvens føles forhastet.

Hvad er så decideret nyt i denne "Deluxe"-version af spillet på Switch? For det første er der selvfølgelig grafikken. Det giver sig selv, at der er en ret markant forskel på, hvordan spillet ser ud nu i forhold til hvordan det så ud på Wii - en konsol, der ikke understøttede HD. Spillet er naturligvis langt mindre grynet på Switch, med tydeligere og mere detaljerede for- og baggrunde. Det hele ser mere rent og poleret ud, men jeg må ærligt indrømme, at der var lidt mere personlighed over den gamle stil på Wii? Den nye stil på Switch er bestemt ikke grim, bare lidt generisk, og minder mig mest af alt om nogle af Marios mere anonyme 2D-spil.

En af hovedattraktioner ved Deluxe-udgaven er den nye forlystelsespark kaldet Merry Magoland. Den er en samling af både gamle og nye minigames, hvor man kan spille alene mod computerstyrede spillere eller lokalt mod rigtige spillere, og få et afbræk fra hovedhistorien. De mange minigames er faktisk gameplaymæssigt robuste nok - de fleste af dem er refleks- eller præcisionsbaserede; ét går eksempelvis ud på at ramme forbipasserende skydeskiver, et andet at trække sit samuraisværd hurtigere end modstanderen - men jeg har svært ved at se dem fastholde opmærksomheden hos spillere over en vis alder. De henvender sig nok mest til yngre spillere, familier der spiller sammen, og completionists, eftersom høje scores i spillene belønner en med et utal af masker, som Kirby kan have på i hovedhistorien.

Den anden, og efter min mening bedste, tilføjelse til spillet er den nye sidehistorie kaldet "Magolor Epilogue: The Interdimensional Traveler". Den er, som navnet antyder, en epilog, hvor man spiller som Magolor, og som først bliver tilgængelig efter man har gennemført Kirbys hovedhistorie. Epilogen følger samme struktur som Kirbys eventyr med en håndfuld verdener, der hver især består af et par baner og en bosskamp. Banerne i Magolors historie er dog langt mere action-orienterede end dem i Kirbys, hvor der synes at være en nogenlunde lige fordeling mellem kamp og platforming. Magolor starter ligesom Samus i samtlige Metroid-spil med at have mistet alle sine evner, og får dem tilbage en efter en for hver boss, der nedlægges.

Det større fokus på action kommer først og fremmest til udtryk ved, at Magolor kan udøve "komboer", og at man ligesom i rendyrkede actionspil som Bayonetta og DMC bliver belønnet med en medalje ved afslutningen af hver bane, der afspejler ens samlede præstation. Afhængigt af hvor godt man har klaret sig, bliver man desuden belønnet med en større eller mindre stak "magic points", som man mellem kapitler kan bruge til at opgradere Magolors evner, liv og mobilitet. Det skaber en tilfredsstillende gameplayløkke, hvor man motiveres til at yde sit bedste, fordi man eksempelvis gerne vil se, hvordan Magolors laserkanon tager sig ud i opgraderet form. Men heldigvis er det at spille som Magolor motivation nok i sig selv. Den lille, bedårende troldmand styrer nemlig knivskarpt og har et yderst tilfredsstillende moveset: Man kan blandt andet hidkalde sorte huller til at opsuge fjender, få sylespidse pigge til at skyde op fra jorden, og gøre sig momentant usynlig. Faktisk havde jeg det sjovere med at spille som Magolor end som Kirby, og jeg mener, at epilogen præsenterer en stærk case for et helt spil med førstnævnte.

Uanset om du har spillet Kirby's Return to Dreamland på Wii eller ej, så er der god grund til at tjekke spillet ud i sin nye udgave på Switch. Hovedhistorien repræsenterer et af Kirbys mest kreative og charmerende eventyr og kan nydes sammen hele familien takket være sømløs drop-in co-op med op til fire spillere. Og når I trænger til et afbræk fra hovedhistoriens kaos, er der masser af underholdning at hente i et utal af varierede mini-games, gamle som nye. Tilbagevendende spillere kan se frem til den fantastiske nye epilog, som efter min mening retfærdiggør et helt spil med Magolor. Det er bare en skam, at både denne, en alternativ, sværere version af hovedhistorien og en arena mode alle er låst bag en gennemspilning af hovedhistorien i sin børnevenlige udgave. Kirby-veteraner og mere garvede spillere i det hele taget må altså væbne sig med tålmodighed og pløje gennem hovedhistorien, inden de kan kaste sig over spillets egentligt tiltalende indhold.