Kirby Canvas Curse

Da Nintendo DS dukkede op, delte gamere sig i to grupper: De, der med det samme så maskinens to skærme og det trykfølsomme element som det endelige bevis på, at Nintendo er spilverdenens messias, mens den anden gruppe modtog maskinen mere køligt. "Det er da meget godt med, at man kan prikke til sine spilpersoner med en fesen plastictingest, men til hvad nytte?", spurgte de. Spillene der udkom bidrog ikke til at forene disse to grupper. Kirby Canvas Curse er spillet, der kan slå bro mellem de to grupper, for det kombinerer en almindelig spilstruktur med den trykfølsomme skærm. Resultatet? Ægte magi og spilglæde.

For de uindviede er Kirby en lyserød fyr med en glubende appetit, og en helt. Kirby bor i Drømmeverdenen, og han har reddet den op til flere gange fra tyranniske konger, mareridtsagtige troldmænd og anden ondskab. En heks er dukket op og forvandler hele Drømmeverdenen til et maleri. Kirby vil naturligvis ikke finde sig i det og drager efter heksen. Heksen tryller Kirbys arme og ben væk, og efterlader vores lyserøde helt hjælpeløs og kuglerund. Heksen efterlader en magisk pensel, og med den i hånden er det op til dig at hjælpe Kirby.

Som spiller har man ingen direkte kontrol over Kirby. Han ruller fornøjet af sted, og det er op til dig at holde Kirby væk fra fare og fjender. Du skal ganske enkelt tegne en linie, og denne følger Kirby så godt han kan. En lodret linie foran Kirby får ham til at rulle den anden vej, og prikker man til Kirby med stylusen, farer han af sted. Det er faktisk urimeligt nemt at bevæge Kirby rundt i de mange verdener. Bedragerisk nemt, fristes man til at sige, for uanset hvor indbydende og lækre, banerne i Kirby Canvas Curse end ser ud, hvor mange glade farver, der på det nærmeste skyller ud af skærmen, er det bestemt ikke nemt.
Linierne man tegner kan bruges til mere end at guide Kirby rundt. De kan også bruges til at give læ for drilske vinde, eller beskytte mod kanonkugler eller laserstråler.

Banerne er spækket med fare, både i form af de klassiske nuttede fjender og diverse dødelige forhindringer som pigge, lava, bundløse huller, elektriske blokke og meget mere. Det kræver altså en sikker hånd at tegne linier, der får Kirby sikkert i mål. For at gøre ondt værre kræver det maling for at tegne linier. Man kan ikke tegne uendeligt med linier, og en lille måler på den øverste skærm, holder styr på hvor meget maling der er tilbage. Løber man tør, må man vente til malingmåleren bliver fyldt igen. Det bliver den i løbet af ingen tid, hvis Kirby hviler på jorden, mens det tager længere tid i luften. Det giver en herlig presset følelse, når Kirby usikkert svæver rundt i en korridor spækket med pigge og hvor malingmåleren næsten er tom.

Grafikken er pragtfuld. Så enkelt kan det siges. Kirby er uendeligt nuttet, hvilket også gælder hans forskellige modstandere. Omgivelserne er flotte og varierer mellem obligatoriske og måske lidt uopfindsomme lava- og isbaner, til de mere obskure, der ligner patchwork. Farvepaletten spænder fra de mere naturlige til pangfarver, og alt i alt bliver øjnene virkeligt forkælet i veldesignede baner, smukke baggrunde og miljøer og nuttede karakterer.

Holdbarheden i spillet er af en ligeså solid kvalitet som gameplayet, grafikken og lydsiden. Selvom selve historie-delen med lidt held kan gennemspilles relativt hurtigt, er der stadigvæk noget at gå i gang med. De obligatoriske boss battles er udformet som tre mini-spil med hver tre niveauer. Når det andet niveau er gennemført åbnes mini-spillet og man kan spille for at slå tidsrekorder. Desuden er der i spillets baner placeret nogle bronzemedaljoner; nogle af dem er lige til at samle op, andre kræver visse færdigheder eller en særlig kombination af fingerspitzgefühl og hjerneaktivitet.

Yderligere medaljoner kan vindes ved at spille banerne igennem på tid eller under den betingelse, at der skal bruges så lidt maling som muligt. Disse medaljoner kan bruges til at købe nye karakterer, nye malingsmønstre og sågar mere liv til din lyserøde charmetrold.
Når man præsenteres for et så solidt spil, burde der ikke være grund til brokke sig. Alligevel havde det været rart med en form for multiplayer. Boss mini-spillene kunne sagtens fungere med to spillere. Manglen på multiplayer er dog på ingen måde en ridse i spillets funklende finish, snarere et gran støv.

Kirby Canvas Curse er et fremragende eksempel på, hvad Nintendos toskærmede maskine kan præstere. Når 2D-grafik bliver afviklet så flydende og veldesignet behøves tre dimensioner slet ikke. HAL Laboratory har begået en genistreg, der bør indgå i enhver Nintendo DS-ejers spilbibliotek.