Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Kioxia Exceria SATA SSD

Har SATA SSD'er stadig en eksistensberettigelse? Vi tester Toshibas bud på en budgetvenlig løsning.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du har måske aldrig hørt om Kioxia, men det er i virkeligheden et smart navn for Toshiba Memory Kabushiki-gaisha. Firmaet har, da det var en integreret del af Toshiba, opfundet flash-hukommelsen, og for bare nogle få år siden sad de på 19% af alle NAND-baserede SSD-drev. Toshibas eget brand, OCZ, og Western Digital, bruger Toshibas hukommelse, og man har tillige erhvervet sig Lite-On's SSD-afdeling sidste år. Exceria er deres konsumlinje, og den består af en række NVMe'er, og så en enkelt SSD.

HQ

Der er som forventet +500 MB/s hastigheder, 555/540 i læse/skrive, 82.000 IOPS Random Read, og 88.000 Random Write.

Det eneste problem jeg ser er kapaciteten, den kommer i 240/480/960GB, og alt andet end det sidste, som det testede drev var, er for lidt. 2TB bør være er mininmum. I denne moderne verden savner jeg billigere 4,6 og 8TB drev.

Kioxia Exceria SSD

Drevet bruger BiCS Flash-hukommelse, der er stablet oven på hinanden i stedet for kun ved siden af, og lige nu er vi på femte generation (det her drev er så vidt jeg kan se lavet på fjerde generation). Bit Cost Scalable Flash, også kaldet 3D Flash, kan stables i alle retninger, og er ikke ligefrem nyt, men nærmer sig 15 år siden den første prototype. Der findes et utal af muligheder der næppe er brugt her, men op til 4-bit celler og op til 112 lag er muligt rent produktionsmæssigt. Det skal dog siges at meget af det er udviklet sammen med Western Digital. Så, det man får er en nedskaleret udgave af noget der er ret avanceret, og drevet bruger faktisk den velafprøvede TLC, altså 3-bit per celle, en hukommelsestype i 96 lag. Men det gør alle konkurrenterne så også.

Dette er en annonce:

TBW er 240TB for dette drev, med MTTF på 1.5 millioner timer. Altså skal man forvente at drevet kan køre over 171 år i træk før end at det fejler. Godt så. Men man skal så først skrive til drevet, fuldt ud, mere end 240 gange, men det vil så, uden at tage højde for at der er noget der skal slettes, tage 315 dage i runde tal.

Drevet forholder sig ret koldt, under 30 grader på idle, og aldrig over 35 grader. Det er godkendt.

Læsehastigheden måltes til 552 MB/s, med en skrivehastighed på 539 MB/s. Altså ikke helt hvad der blev lovet, men inden for helt almindelige tolerancer.

Kioxia Exceria SSD
Dette er en annonce:

Der er ingen drivere nødvendig, men der er faktisk fin software med til, det er nemt og intuitivt, men også åbenlyst lavet til folk der ikke er super PC-nørder. Taget i betragtning af at drevet også markedsføres til opgradering af laptops, og også skulle være stødresistent og have god strømstyring, således at batteriet holder længere. Det har vi så ikke kunne efterprøve, da drevet blev installeret i en stationær computer. Kigger man på hvor mange "G" drevet kan holde til i både chok og vibrationer, så er det lettere imponerende, og ja, jeg ved godt at der ingen mekaniske dele er.

Det primære problem er sådan set at prisen ikke er lav nok, for der er hård konkurrence i feltet, også fra etablerede mærker der tilbyder det samme, og endda en smule mere kapacitet for endnu færre penge.

Så ydelsen er stort set som adviseret, men at man kun kan få 1TB kapacitet, og at der findes andre alternativer der er billigere og har minimalt mere kapacitet trækker ned, til gengæld forholder drevet sig dejligt koldt. Desværre er konkurrencen benhård, og skal man gøre sig bemærket, så skal man give forbrugerne mere end de forventer, og mere for pengene end konkurrenterne. Særligt de små kapaciteter gør det væsentligt mindre attraktivt at bruge drevet til NAS eller bare almindelig gaming, og dermed afskærer man sig selv fra et stort potentielt publikum.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Kioxia Exceria SATA SSD

Kioxia Exceria SATA SSD

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Har SATA SSD'er stadig en eksistensberettigelse? Vi tester Toshibas bud på en budgetvenlig løsning.



Indlæser mere indhold