Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Kingston Ironkey VP80ES

Hvis du absolut skal sikre din data, så kan Ironkey hjælpe.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det du opbevare på en harddisk kan være ret privat. Nu snakker vi ikke nødvendigvis om noget lurvet her, men om det er hele familiens fotobog, afgørende arbejdsdokumenter eller musik fra du var ung, så har man som oftest en investeret interesse i at passe rigtig godt på de filer man gemmer på en ekstern harddisk. Det er vel netop af den grund af man vælger noget eksternt, og hverken ønsker at have dem liggende i skyen, eller på en given computers interne drev.

HQ

Så hvis sikkerhed er afgørende for dig, og du leder efter en ekstern harddisk, så er Kingstons Ironkey-linje måske noget for dig. Mere specifikt kigger vi her på en VP80ES, en relativt stor harddisk i skinnende blå zinc med et ret stort centralt display, der fungerer som et slags keypad til en låst dør. For at få adgang skal du angive koden, længere er den ikke.

Kingston Ironkey VP80ES

Den fås i forskellige størrelser, naturligvis, men vi har testet drevet på 480GB. Den fås op til 1920GB, som giver bedre mening, men det er måske vigtigt at slå fast, at det ikke på den måde er specifikationerne der er mest afgørende her. Jo, du får 250MB/s read og 250MB/s write, og det er ikke ligefrem industriledende. Desuden er der ikke noget indbygget kabel, du skal supplere et USB-C kabel selv, men heldigvis får du et med, som passer i den lille neopren pung man får med til drevet.

Den understøtter alle primære platforme, så altså macOS, Windows, Linux og ChromeOS, og selvom at der ikke er nogen officiel IP-certificering, som den virkelig burde have, så betyder zinc-konstruktionen at den let kan slippe af med den varme som den genererer under tung brug.

Dette er en annonce:

Det er altså touch-panelet der er det centrale her, som benytter XTS-AES 256-bit encryption til at kryptere filer imod en række forskellige angreb, deriblandt de notoriske "BadUSB's". Panelet er i farver, og kan bruges til en række forskellige sikkerhedsforanstaltninger, såsom auto-lock timeouts eller et direkte wipe af drevet uden brug af en computer.

Kingston Ironkey VP80ES

Er det her nødvendigt? Det er svært at afgøre, men det er ikke så svær at vurdere at der nok skal være nogle derude ønsker at beskytte sensitive filer fra nysgerrige blikke, eller som arbejder med data der ikke bare bør beskyttes ved at eksistere på eksterne drev, men hvor selvsamme drev gerne skal beskyttes, og kombineret med FIPS 197, så kan man vide sig sikker om at det vitterligt er beskyttet.

Den er dog for dyr, som i cirka 2500 for den allermindste udgave på godt 480GB, og her er antallet af kroner per GB simpelthen lidt for ude af trit med virkeligheden.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold