Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning

38 Studios' Kingdoms of Amalur: Reckoning fra 2012 er uden tvivl et af mine alletiders yndlingspil. Historien, kampsystemet og dets overordnede stil står i min hukommelse stærkere end bare et spil - det var en oplevelse, hvis minder er forblevet hos mig over årene. I mine øjne er det på niveau med Suikoden 2 på PS1, Goldeneye på N64 eller Halo på den originale Xbox. Da jeg første gang spillede disse spil, kunne jeg mærke, det var noget helt specielt, og den samme følelse gav Kingdoms of Amalur mig tilbage i 2012.

Det er ikke tilfældigt, at jeg nævner Goldeneye, for da det i sin tid udkom, var det et overvældende spil, der holdt min opmærksomhed gidsel i utallige timer. Men, hvis man lavede en remake af spillet nu, ville det, udover store bølger af nostalgi, nok også fremkalde frustrationer, da både styringen og den overordnede præsentation i den grad er et produkt af deres tid. Det er desværre også lidt sådan, jeg har det med Kingdoms of Amalur: ReReckoning.

Hvis du ikke kender historien bag Kingdoms of Amalur, og hvordan det blev udviklet, så er den værd at sætte sig ind i. Det var et passionsprojekt af den tidligere baseballstjerne Curt Schilling, der skabte 38 Studios (opkaldt efter hans rygnummer) tilbage i 2006 og hyrerede bestsellerforfatteren RA Salvatore til at skabe et fantasyunivers, Todd Macfarlane (manden Venom) til at arbejde med den visuelle stil, og Ken Rolson, der havde arbejdet mange år på Elder Scrolls serien, som lead designer. Sammen skabte dette drømmehold et af de mest undervurderede rollespil i den forrige konsolgeneration, der dog kun blev et hit over tid.

Jeg spekulerer ofte på, hvordan en eventuel efterfølger ville have set ud, men det kommer vi ikke til aldrig til vide, da 38 Studios gik konkurs blot måneder efter spillets udgivelse. Heldigvis, på samme made som hovedkarakteren i spillet bliver genoplivet, er det nu lykkes for THQ Nordic at puste nyt liv i spillet, efter de har overtaget rettighederne. Desværre, så virker de ting, der gjorde spillet specielt tilbage i tiden en smule uddaterede, og dets positive aspekter blegner nu ved siden af de mere moderne konkurrenter. Kort sagt, er det ikke helt den triumferende genkomst, som det undervurderede eventyr uden tvivl fortjener.

Hvad der for alvor gjorde originalen god, var kampsystemet og historien, og disse to elementer holder stadig i dag. Du følger fortællingen om Den Skæbneløse, der blev genoplivet takket være Sjælebrønden, og som intet husker fra sit tidligere liv. Den Skæbneløse kæmper sig igennem Faeland, en af Amalur-kongedømmets provinser, mens en stor konflikt raserer i baggrunden, om man samtidigt forsøger at finde sandheden om sin fortid. Det er en fantastisk historie, sat i en forunderlig verden, og at spille igennem den 40-timer lange fortælling, vil yde den mere retfærdighed, end jeg nogensinde kunne på nogle få ord.

Et andet område, hvor spillet excellerede var kampsystemet, der markerer sig med sin store alsidighed. Målet med hver kamp er at øge dit skæbneniveau, hvilket gør det muligt at lave spektakulære kombinationsangreb. Systemet er mere engagerende og dynamisk, end hvad man eksempelvis ser i Elder Scrolls V: Skyrim. Kampsystemet holder stadig i dag, glæder det mig at sige, og byder på masser af underholdning takket være et bredt udvalg af våben, vågne fjender, det er tilfredsstillende at besejre, og en god blanding af nærkamp og magiske angreb. Systemet har ikke mistet sin skarphed over årene, men det samme kan ikke siges om andre features.

Der er en grund til at Kingdom of Amalur begynder at vise alderdomstegn. Selvom det stadig er sjovt at spille, så mærker man desværre en mangel på forbedringer, der får spillet til at sidde en smule fast i fortiden. Først grafikken. Teksturerne og animationer virker ikke til at være synderligt forbedret i forhold til originalen. Da spillet oprindeligt udkom, så det fantastisk ud, men, og det piner mig at sige, det virker ikke som om, du spiller et nyt eller opdateret spil. Spillets brugerflade er også en smule kluntet og kunne godt have trængt til en overhaling - bare nogle få quality of life-forbedringer ville have gjort en stor forskel. Soundtracket er på den anden side stadig ganske glimrende og er ikke mærket af tidens tand.

Der er blevet lagt en smule til spillet, og de originale DLC-pakker er inkluderet for en god ordens skyld, men det frustrerer mig en smule, at der først næste år udkommer en ny udvidelse, for jeg ville ønske, den var inkluderet fra starten af, så der var noget nyt tidligere spillere at sætte tænderne i. Hvad mere er, så har branchen udviklet sig. Spillene er blevet mere udførligt designet, og missioner i Kingdoms of Amalur virker derfor ikke helt så levende som førhen - de handler mest om at opstøve et vist antal fjender og så ellers forvandle dem til erfaringspoint med sværd eller besværgelser. Hvor det imponerende mig dengang, så har vi set meget bedre siden. Og det er sådan set min overordnede konklusion - spillet er stadig glimrende, men det har ikke fået den makeover, det fortjener.

I side ende er dog stadig tale om et godt fantasy-rollespil. Hvis du ikke havde chancen for at spille det i første omgang og du holder af action-rollespil, så er der værd at tjekke ud. Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning har en god historie, masser af tilpasningsmuligheder og en interessant verden realiseret med flot, men også en smule forældet grafik. Kampsystemet er fantastisk, om end det en gang imellem holdes tilbage af uhensigtsmæssige kameravinkler, og overordnet set er der meget sjov at komme efter. Fans af originalen bør nok se på lidt gameplay, inden de endnu engang drager på eventyr - ja, der er masser af nostalgi, men det hele føles også en smule forældet.