Kingdom Under Fire: The Crusaders

I et marked som længe har været fuldstændigt underlagt Koei og deres Dynasty Warriors, dukker der nu en ny slagsbror op i horisonten. Udviklet af relativt ukendte Phantagram, tager det hele action/strategi-genren og vender den rundt. På overfladen virker det utroligt bekendt, og parallellerne er umulige ikke at trække. Alligevel blæser Phantagram nyt liv i en meget statisk genre, som længe har haft brug for noget nyt input. Selv om man igen skal smække sig vej igennem horder af modstandere i et semihistorisk scenarium, er der her også dybde under slagene. Med adrenalinen pumpende efter endnu et stort, bølgende slag omkranset af magi og et utal af enheder, bringer vi et direkte indtryk fra slagmarken.

Fire forskellige kampagner lokker med deres intrigante historieforløb. To fraktioner er trukket op mod hinanden, symboliseret med lys og mørke - liv og død. En række mellemsekvenser binder begivenhederne sammen. Sekvenser som ikke er en større videnskab, og lider lidt under at være oversat fra koreansk. Alligevel kan man ikke lade være med at blive revet lidt med af hele den gung-ho-mentalitet, der lægges for dagen. Det er ren drengerøvsstil, med store våben og brovtende mandspersoner. Samtidig er sekvenserne ganske flot strikket sammen, med god udnyttelse af cinematiske virkemidler. Her er flere forskellige synsvinkler, dynamisk kameraføring og gode lyseffekter. Generelt sætter sekvenserne en god stemning inden blodet flyder i stride strømme.

På overfladen er Kingdom Under Fire en ren gang skær-dem-op-action. Nyd mellemsekvensen, find fjenden og sørg for at hugge dem i passende små stykker. Styringen er yderst intuitiv. I starten af en mission tager man kontrollen over ens samlede styrker og kommanderer dem rundt på slagmarken. Når man så konfronterer fjenden tager man kontrol med den heltefigur som man følger. Herefter kan man boltre sig i et hav af slag, combos og defensive manøvrer. Kampene kan være uhyre hektiske, og nyder godt af det store antal folk som kan være på skærmen samtidig. Man kan let miste overblikket imens flere hundrede soldater skyller ned over skråningen badet i kampråb, og pilene regner ned fra himlen, alt imens gigantiske zeppelinere driver ind over landskabet.

Umiddelbart kan man måske fristes til at forfalde til en simpel hack’n’slash-strategi, men så vil man komme til et hurtigt endeligt - især i de senere (sværere) kampagner. Vejen frem er ved at tænke strategisk og taktisk, og udnytte omgivelserne til ens fordel og drage nytte af de troppetyper man har til rådighed. Styresystemet er nemlig ikke blot intuitivt, det dækker nemlig også over dybde. Det er muligt at kommandere tropper til at gøre udfald, til at snige sig rundt i omgivelserne, eller måske positionere dem et særligt gunstigt sted. Vejen frem er ved at lokke modstanderne i fælder - udmagre dem med kavaleriangreb og en regn af pile. Selv om det er en lækker fornemmelse at se to hære tørne direkte i flæsket på hinanden, vil man få meget mere ud af den anden indgangsvinkel. Det står i klar modstrid til Dynasty Warriors, hvor man netop søgte de steder med flest modstandere, og straks kastede sig ud i masseslagtninger.

Dette fokus på strategi er noget der spæder til underholdningsværdien, og øger betydningen af valgene mellem kampene. Man bliver nemlig naturligvis belønnet med både erfaring og guld, hvis man slipper væk med æren i behold og livet ligeså. Dette kan benyttes til at købe nyt udstyr til sig selv eller sine tropper - eller måske til at supplere hæren med nye enheder. Dertil så kan man træne sine tropper - samt sig selv - så man kan få nye egenskaber og forbedre eksisterende. Alt dette appellerer selvfølgelig med sin RPG-agtige indgangsvinkel, samtidig med at det har en reel betydning for gameplayet. Imellem missionerne er der også mulighed for at opsamle rygter og gode råd, samtidig med at man kan fange strimler af den overordnede historie. Alt sammen er det med til at holde spillets sammenhæng og kontinuitet.

Kingdom Under Fire er ganske imponerende rent teknisk. Ikke nok med at den grafiske motor kaster omkring sig med bølger af soldater, så gør det den også med såvel ynde som elegance. Jeg oplevede ikke at hastigheden dykkede synderligt i min preview-version - modsat hvad der eksempelvis gjorde sig gældende i Dynasty Warriors. Samtidig er det faktisk ganske imponerede grafisk. Figurerne er alle flot detaljeret med gode animationer. Især de mange store figurer er imponerende, og kan virkelig indgyde ærefrygt. Lyden har dog ikke samme overbevisende islæt. Jeg ved ikke hvad det er med udviklere fra østen og dundrende guitarrock - og da slet ikke i et spil med denne baggrund. Samtidig er der ikke særligt mange numre, så det bliver hurtigt uhyre ensformigt. Det er dog en mindre ting i en titel, der tegner til at blive lidt af en solstrålehistorie.