Kingdom Hearts HD 2.8: Final Chapter Prologue

Kingdom Hearts er baseret på en af de mest skøre idéer i spilbranchen. Kombinationen af det barnlige velkendte Disney design med Final Fantasy-æstetik og historiefortælling er nærmest obskurt og på papiret lyder det som en vanvittig sammensætning. Square Enix har dog gang på gang formået at levere solide oplevelser baseret på dette fundament. Serien fylder 15 år i 2017 og har set udgivelser på mere end fem forskellige platforme, fra PlayStation 2 til Game Boy Advance til Nintendo 3ds. Med spil spredt på så stor en skare af platforme har Square Enix i løbet af de sidste 3 år forsøgt at samle alle deres spil på konsol-formatet hvor det hele startede, PlayStation.

Deres nyeste bundle med den bizarre titel Kingdom Hears HD 2.8 Final Chapter Prologue bringer den sidste samling af spil til PlayStation 4, bestående af den tidligere Nintendo 3ds titel Kingdom Hearts: Dream Drop Distance, en helt ny fortsættelse til Kingdom Hearts: Birth by Sleep og en film baseret på Kingdom Hearts χ[chi].
Det første vi stifter bekendtskab med er Dream Drop Distance (forkortet 3D), som også er det absolut største produkt i den samlede pakke.

I 3D følger vi atter en gang hovedpersonen Sora på sine rejser rundt til forskellige planeter baseret på diverse Disney-film. Ligesom i det tidligere kapitel Chain of Memories har vi i denne omgang også muligheden for at spille med Riku, men selvom spillet giver os to spilbare karakterer er der næsten ingen forskel. Sora har nogle få færdigheder som Riku ikke kan få og vice-versa, dog ikke mere dybdegående end det.

3D er en fortsættelse af slutningen på Kingdom Hearts II og handler om Riku og Soras rejse for at opnå en rank som Keyblade Master, hvorfor de sendes på en rejse til forskellige planeter, som er "faldet i søvn". Selvfølgelig opstår der uventede udfordringer og en stor række twists undervejs, men for at undgå spoilers vil jeg ikke gå meget mere i detaljer med det. Tidligere fans af serien vil kunne genkende et stort antal referencer til tidligere spil og favorit verdener som Traverse Town og Monstro vender tilbage fra det første Kingdom Hearts.

Ligesom i Birth by Sleep eller Kingdom Hearts II kan de forskellige verdener føles meget tomme og triste. Vi oplever Paris som vi kender den fra Klokkeren fra Notre Dame, men de eneste beboere er hovedpersonerne fra filmen. Udenfor de forskellige mellem-sekvenser med Disney-figurerne forekommer de forskellige verdener alt for store i forhold til deres indhold. At løbe fra point A til B kan virke som en lang ensom vandring, da vi ikke møder nogen andre levende væsener udover forskellige uhyrer. I den håndholdte version var det ikke synderligt mærkbart, men i fuld HD på en stor skærm ses det tydeligt.

Under mit gensyn med 3D opstod dog en tidligere ikke tilstedeværende irritation angående spillets fortællemæssige design. Kombinationen af Disney og Final Fantasy, som virkede over al forventning i de tidligere kapitler som Birth by Sleep og Kingdom Hearts II, forekommer malplaceret og til tider forceret. Det ene overblik bliver vi overvældet med barnlige jokes og forceret latter, imens vi det andet overblik bliver stillet overfor eksistentielle spørgsmål om forhold mennesker imellem. Som spiller fik jeg følelsen af, at Square Enix rigtig gerne ville lave et Final Fantasy-spil, men var fanget af Disney konventioner.

Historien er også forvirrende som bare pokker, og personer uden kendskab til Kingdom Hearts vil ingen chance have for at forstå spillets plot. Som spillet skrider frem tilegner man sig forskellige dokumenter med detaljer om begivenhederne fra tidligere spil, men de er dårligt udførte og tvinger spilleren til at læse sidevis af info, bare for at have en idé om hvad der foregår. Man kan ikke undgå at føle det kunne være blevet udført med større finesse.

Styringsmæssigt føles 3D som et miks af styringen fra Kingdom Hearts II og Birth by Sleep. Spilleren får en række færdigheder til rådighed, som kan sorteres ind i forskellige command decks og bruges med trekant i kampe. Dette inkluderer alt fra klassiske Final Fantasy-magier som blizzara eller specielle angreb med sin Keyblade. Efter hvert angreb har de forskellige cooldowns inden man kan bruge dem igen, og det skal man især have i mente i forhold til brugen af helbredende magier, da de tager ekstra lang tid.

Derudover inkluderer 3D det nye freeflow-action system, som giver kampene et dybere taktisk element. Spilleren kan nu tage afsæt fra en mur eller forskellige genstande som lygtepæle og udføre stærkere angreb. Det giver spillet mere fart på, hvilket er et velkomment tiltag.

Ydermere er det i bedste Pokémon-stil også muligt at opdrætte sine egne skabninger, som kan bruges i kamp og deres anvendelse giver spilleren nye muligheder for at låse op for nye evner til sit arsenal. På den spillemæssige side føles 3D godt og som en naturlig forlængelse af de bedste elementer fra tidligere kapitler.

Da jeg er en af de personer, der har spillet det originale 3D på sin håndholdte platform må det siges, at 3D virkelig har fået en tydelig make-over. Som et enkeltstående remaster stråler 3D, og det er tydeligt at bemærke alle de ekstra kræfter Square Enix har lagt i spillet. Hver eneste kant af omgivelserne eller de mindste detaljer i brugen af magi er væsentligt forbedret. Især verdenen baseret på Tron: Legacy ser betydeligt flottere ud grundet de forbedrede lys-effekter og flydende overflader af den futuristiske by. Hvis man allerede har spillet 3D og elskede det, så er det altså afgjort værd at hoppe ombord en ekstra gang.

Sammenlignet med andre remasters som Arkham-udgivelsen eller den famøse Ezio-trilogi har Square Enix gjort et langt over middel arbejde med 3D. Spillet kommer selvfølgelig orignalt fra en håndholdt platform, men det taget i betragtning leverer det et remaster på niveau med de bedste af de bedste.

Det andet spil i pakken er 0.2 Birth By Sleep: A Fragmentary Passage (endnu en skør titel), og her følger vi hovedpersonen Aqua direkte efter begivenhederne, som fandt sted i Birth by Sleep. Vi starter i Realm of Darkness, hvorfor det er spillerens mål at finde en udvej.
A Fragmentary Passage virker som en tech-demo af hvad Kingdom Hearts III kommer til at præstere. Spillets kreative mastermind Tetsuya Nomura har sågar udtalt, at spillet har nogenlunde samme styring som det kommende tredje udspil.

Unreal Engine 4 giver spillet et ekstra flot lager, og velkendte omgivelser fra Askepot til De syv små dværge er virkelig smukke. Især når Aqua bruger en af sine forskellige magier springer effekterne i øjnene på dig. Brugen af blizzaga skaber spor af is, som kan bruges til at glide på og thundaja fylder hele skærmen med jordskælv og torden. Kingdom Hearts har aldrig været så flot.

Desværre lider karaktererne ikke af samme skønhed. Aqua ligner en barbie-dukke med lipgloss og jeg måtte til tider krumme tæer når vi fik et close-up af hendes ansigt. Der gik ikke længe inden jeg måtte foretrække PSP-versionen af Aqua fremfor hendes nye plastik design på PlayStation 4. Det er en skam, da resten af pakken ser gudeskønt ud.

Grundet sin demo-agtige natur er styringen i A Fragmentary Passage mere simpel end 3D. Aqua har en menu med angreb, items eller magi, og vi har de samme færdigheder igennem hele spillet udover nogle få nye specielle angreb. Vi kan altså næsten kun låse op for forskellige kosmetiske udsmykninger til Aquas tøj, men det er dog forståeligt spillets længde taget i betragtning. Det tog mig ca. 2½ time at komme igennem spillet i et stille og roligt tempo, men efter rulleteksterne var løbet over skærmen glædede jeg mig mere end nogensinde før til Kingdom Hearts III.

Den sidste del af pakken er også den svageste. Filmen baseret på begivenhederne omkring spillet Kingdom Hearts χ[chi] eller Kingdom Hearts X Back Cover (sagaen om de obskure titler fortsætter) er et rod. Uden at røbe for meget handler den om de fem foretellers og deres forhold til The Master of Masters. Filmen prøver at bearbejde en masse elementer fra Kingdom Hearts-seriens allerede forvirrende historie, men skader i sidste ende mere end den gavner og jeg var efter filmen endnu mere rundt på gulvet end før.

Kingdom Hearts X Back Cover virker som et forsøg fra Square Enix på at give universet mere dybde og tilføje mere kød til forskellige termer og elementer introduceret via de mange spil. Den er ikke decideret dårlig og jeg var til tider udmærket underholdt, men den indeholdte for mange forvirrende elementer. Derudover er der stor variation i kvaliteten af stemmeskuespillet. Den indledende fortællerstemme er direkte frustrerende, imens The Master of Masters leverer en mesterfuld præstation. Enhver fan fortjener at stifte bekendtskab med filmen, selvom den efterlader løse tråde.

Og det er i sidste ende også problemet med Final Chapter Prologue-pakken. Den indeholder en række produkter med forskellige gode elementer, men snubler dog gevaldigt i sin kringlede historieformidling. 3D er som et remaster godt eksekveret og er trods sine tomme verdener en underholdende oplevelse, men mikset af Final Fantasy og Disney bringer i sidste ende mere skade end gavn. Kingdom Hearts X Back Cover svæver på grænsen imellem middelmådig og ok og I sidste ende er A Fragmentary Passage trods sin længde det bedste produkt i Final Chapter Prologue. Alle fans skylder sig selv at opleve pakken. Er du ikke fan og ny til serien er det dog svært at anbefale denne samling af titler, hvilket også afspejles i den endelige karakter.