Det er faktisk over seks år siden at det tjekkiske studie, Warhorse Studios, lancerede det på daværende tidspunkt ret ventede Kingdom Come: Deliverance. Siden da er spillet blevet en enorm succes, men udover en udvidelse er spillet eksempelvis ikke blevet opdateret til at drage fordel af PS5 og Xbox Series.
Nej, studiet har i stedet arbejdet hårdt på deres nye projekt, og det vil de nu vise frem. Via X har de afsløret at dette nye spil afsløres via en særlig præsentation kl. 20 d. 18 april, altså om en uges tid.
Naturligvis kræver det ikke meget tankevirksomhed at komme frem til, at en af mulighederne er en direkte efterfølger.
Hvad ønsker du at se fra Warhorse?