Kingdom Come: Deliverance II er både en massiv kritisk succes, og ræsonnerer tydeligvis med millioner af forbrugere verden over, men ydermere lader det også til at være en lektie i hvordan man kan producere profitable AAA-spil.
Spillet er ambitiøst, gigantisk og dybt, men har hverken taget et årti at lave, og vi ved desuden nu at det er blevet produceret for "bare" $40 millioner. Det har instruktør Daniel Vavra afsløret overfor tjekkiske Seznam Zpravy.
Det er et lidt anderledes budget end vi hører om andetsteds i branchen, hvor vi blandt andet ved at The Last of Us: Part II har kostet over $220 millioner at lave. Naturligvis er der forskelle i lønniveauer mellem Tjekkiet og Californien, men det betyder også at Kingdom Come: Deliverance II allerede var profitabelt en dag efter lanceringen.
Ja, Warhorse er allerede tilfredse med tallene, og man kunne let forestille sig at dette bare er begyndelsen.