Dansk
Gamereactor
previews
Killzone Liberation

Killzone Liberation

Guerillas skumle fremtidsvision skifter format og synsvinkel. Asmus har testet den seneste kode og er ret imponeret over det håndholdte actionspil...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg sniger mig langsomt gennem skyttegravene. Granater graver med høje knald huller i omgivelserne, og krigens atmosfære hviler tungt over slagmarken. Jeg er dog bedøvende ligeglad med krigen, og fokuserer udelukkende på de umiddelbare omgivelser. Pludselig sker der noget. En soldat kommer stolprende til syne og løber væk fra mig. Tilsyneladende har han ikke set noget som helst. Fint med mig. Jeg sikrer mig at flammekasteren er parat og løber efter ham. I sidste øjeblik opdager han mig og vender sig om. Det er dog for sent. En hvirvelstorm af hede flammer omfavner ham. "Ha!", udbryder jeg. Den finske spiljournalist, hvis spilperson jeg lige har dræbt, smiler og ryster på hovedet. Inden jeg når at godte mig, dumper en håndgranat ned for fødderne af mig. Runden er forbi. Kampen overstået.

Killzone: Liberation fortsætter, hvor Killzone til PS2 slap. En Helgast-general har et jerngreb om planeten Vectra. Det er op til soldaterne Templar og Rico at få ramt på generalen og befri Vectra. Spillet løber gennem steder kendt fra Killzone, og helt nye lokaliteter. Liberation er blevet lavet specielt til PSP’en, hvilket er grunden til at spiltypen er en anden. Væk er førstepersonssynsvinklen til fordel for en tredjepersonssynsvinkel, hvor slagmarken ses et stykke oppefra. Det er dog også den eneste fundamentale ændring. De andre ændringer er mindre og har knap så stor betydning. Våbensystemet er ændret, således at man nu kun kan bære et ad gangen. Det giver anledning til lidt større omtanke, idet det forkerte våben i en forkert situation er direkte dødbringende. Foruden disse ændringer findes det nye mest i form af nye våben, fjender og muligheden for at kontrollere fartøjer.

Liberation vil indeholde både single- og multiplayer. Singleplayerdelen giver fra tid til anden adgang til en allieret soldat, som kan kommanderes rundt på slagmarken og sættes til at angribe fjendtlige soldater eller anbringe sprængstof.

- Det er som at spille co-op, men her gør den allierede, som du vil have det, siger spillets producer Steven Ter Heide til præsentationen. Et smart system gør det muligt at kontrollere den allierede soldat med en rimelig stor grad af præcision. Hvad der forekommer irriterende er, at den kunstige intelligens ikke er alt for kvik. Beder man den allierede soldat om at angribe, så gør han det, hvilket kan være fatalt, hvis han eksempelvis står ved siden af en bombe. Her ville det have været rart, hvis han i stedet valgte at løbe væk, inden han åbnede ild. Den kunstige intelligens kan dog sagtens fikses inden spillet udkommer til efteråret, og Guerilla lagde ikke skjul på at der blev sjusket, selvom platformen hed PSP i stedet for PS2.

Dette er en annonce:

Et ekstra incitament til at spille banerne igen og igen, er mapper skjult rundt omkring. Samles alle mapperne på en bane, skulle de give ekstra færdigheder. Steven Ter Heide nævnte blandt andet muligheden for at bære flere granater. Foruden begrænsningen til ét våben ad gangen, er der også blevet ændret på den måde våbnene anskaffes på. De samles ikke længere op fra faldne fjender, i stedet er der på slagmarken placeret nogle depoter med ammunition, våben og førstehjælpskasser. Igen noget der giver anledning til strategisk tænkning.

Multiplayer var præsentationens store tilløbsstykke. Spillet understøtter seks spillere via trådløst netværk, og det var mægtigt underholdende at løbe omkring og skyde på hinanden. Mekanikken var præcis det samme som i singleplayerdelen, hvilket betyder, at multiplayer faktisk kan fungere som en art træning til spillet.

Det er dog mindre strategisk og langt mere hektisk, hvilket naturligvis er rigtigt sjovt. Du griner og morer dig, når granater flyver gennem luften, projektilerne fyger dig om ørene og eksplosionerne runger. Killzone: Liberation var pænt at se på, og sjovt at spille. Multiplayerdelen var langt den sjoveste del at stifte bekendtskab med, mens singleplayerdelen var mindre tiltrækkende. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Guerilla giver spillet en overhaling, således at single- og multiplayerdelen er ligeværdige, samt at den kunstige intelligens, både hos venner og fjender, får en vitaminindsprøjtning.

Killzone Liberation
Dette er en annonce:
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation
Killzone Liberation

Relaterede tekster

7
Killzone: LiberationScore

Killzone: Liberation

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Templar skal redde dagen på den håndholdte. Hollandske Guerrilla Games sender PS2'erens bedste FPS ned i lommeformat...

1
Killzone Liberation

Killzone Liberation

PREVIEW. Skrevet af Asmus Neergaard

Guerillas skumle fremtidsvision skifter format og synsvinkel. Asmus har testet den seneste kode og er ret imponeret over det håndholdte actionspil...



Indlæser mere indhold