Killzone

Titler som Jak III, Ratchet and Clank 3 og ikke mindst Gran Turismo 4 er uden tvivl spil Sony forventer sig en del af - men ét overskygger med lethed dem alle. Killzone er gigantens åbenlyse forsvar mod Bungies Master Chief og det er let at se hvorfor. Gamereactor har nemlig fået fat i den første kode af spillet, og selvom den er mere end et par måneder gammel og kun indeholder et par af spillets mange baner, så emmer Killzone allerede nu af storspil.

Efter en god rum tid på en øvelsesbane, hvor der er mulighed for at prøve hele arsenalet af våben af, begiver Gamereactor ud i første mission. Actionniveauet er allerede fra starten uendeligt højt, og da vi efter at have skudt et par lidt for frembrusende Helghast-soldater, tager fat i et monteret maskingevær og lader kuglerne hagle ned over et sønderskudt torv, kommer smilet hurtigt frem på læberne. Det er sådan et spil skal føles. Tunge og spruttende våben med en kluntet lademekanisme og et ægte udtryk. Der er ingen tvivl om at holdet med grafikeren Roy Postma i spidsen har ramt plet. Alt fra den mindste pistol til granatkasteren og snigskytteriflen lægger lunt i hænderne og giver spilleren en følelse af umiddelbar magt. Her er ingen laservåben, ingen eksotiske fosforgranater eller mystiske kugler.

Den visuelle side af spillet er ganske enkelt betagende. Nok sprudler banerne ikke af pangfarver, men den hårde grafiske stil og de nedtonede farver er med til at opbygge et helt specielt udtryk, der adskiller Killzone fra alt hvad der tidligere er set i genren. Selv spillets fjender, der er klædt i brune dragter og udstyret med gasmasker, hvor øjnene lyser i orange, syntes at være gennemtænkte. Og mens Shellshock: Nam ’67 nærmest har gjort det til et mantra at ville være ægte og anderledes, så er det Killzone, der på fineste vis løber med æren.

Gamereactor har dog svært ved at gennemskue fjendernes AI i denne tidlige udgave. Det er tydeligt at koden udelukkende er sat sammen for at vise Guerrillas’ grafiske kunnen, og der er da også en del bemærkelsesværdige øjeblikke, hvor man pludselig støder ind i fjenden og så slet ikke bliver skænket en tanke. Desuden virker spillet i vores korte version noget lineært, men mon ikke det skyldes de to baner vi har at boltre os på? Under alle omstændigheder er Killzone allerede i denne skrabede udgave mere end normalt vellykket, og vi glæder os meget til at få fingrene i en mere fremskreden udgave.