Kickstart: fiasko eller fortjeneste?

Kickstarter og Double Fine gjorde det. Ved hjælp af det relativt nye investeringskoncept crowdfunding med Kickstarter som platform skulle spilbranchen lære, at det i sidste ende var kunderne, der bestemte hvilke spil, der skulle stå på hylderne. De virtuelle såvel som de helt ordinære, for den store mainstream-spilbranche skulle også helst lære noget.

Det var i februar. Champagnepropperne sprang, og alle var glade og overraskede. Det førte til en sand spilstorm på Kickstarter i ly af Double Fines succes. Tiden var sørme blevet moden til at lave uafhængige spil til den store guldmedalje, nu hvor spilpublikummet jo viste sig at være investeringsdygtigt, og gamle som nye IP'er blev støvet af og genlanceret.

Nu er det juni måned, og de nyeste tal fra Kickstarter selv viser, at to tredjedele af alle spilprojekter lanceret på Kickstarter ikke bliver til en fis. Så hvad har vi og branchen lært? At der findes spillere der gerne vil støtte deres spiludviklere med egne midler, men at der ikke venter nogen revolution rundt om hjørnet, når snakken falder på finansiering af spil. For en villighed til at investere er ikke ensbetydende med at investeringen i sidste ende er en god forretning.

Kickstarter som platform er nemlig slet ikke dannet på ønsket om god forretning. Der er tale om en såkaldt angel investering, hvor den investerende part blot ønsker at se en realisering af et projekt og intet andet. Problemet er, at der intet bæredygtigt er i sådan en investering. Hvis en forretning normalt skulle bede om investeringer, så er investorer interesserede i at se hvordan forretningen vil tjene penge, for investorer er i sidste ende interesserede i at få deres penge igen. Men ikke Kickstarter, og når Double Fine vil lancere deres projekt på en kommerciel platform som Steam, hvis overlevelse er afhængige af forretninger, så blandes to koncepter og to forskellige syn på spilbranchen sammen.

Det mest ironiske er faktisk er, hvis Kickstarter fik den medvind i sejlene som mange inklusiv jeg selv ønsker, så ville det potentielt være undergraverende for spilbranchen. I hvert fald hvis spillene ikke formår også at være gode forretninger. I mellemtiden kan vi så glæde os over, at vi nu får næsten 700 spil, der måske ellers ikke ville have set dagens lys.

I amerikanske investeringsforeninger har man et fast udtryk for investorer, der ikke tænker på at få deres penge igen ved investeringer - de tre f'er: friends, family and fools. Men det er måske en anelse hårdt sagt, for i virkeligheden ønsker vi os jo bare gode spil. Forretningsdelen skal bare sørge for at vi også får gode spil i fremtiden.

Hvad mener du? Er Kickstarter det spilbranchen har brug for eller en potentiel kæp i hjulet på en spirende branche, der langt om længe har fundet ud af at lave penge?