Karrigans Øjeblik - En rapport fra ESL Pro i Odense

"De har lige slået Astralis"

Sådan lød det natten til søndag den 8.12.2019, hvor jeg sad i de sene nattetimer og knap nok kunne tro mine øjne. 2-1 lød scoren til Mousesports, der igennem Matchpoint på det første spillede map, og nu, igennem en kraftpræstation i tredje og afgørende map mod Astralis, overlevede at være bagud hele sidste halvleg, og alligevel kæmpede sig frem og slog verdens nummer 1.

Og hvad så? Turen til Odense, hvor det var planlagt at se Astralis endnu engang vinde over et hold, og lave back-to-back wins i Odense, som de havde gjort det ved Majors, var nu ikke en mulighed.

Men der var stadig danskere på scenen. Og det trøstede os, da vi triste Astralis-fans gik ind i Jyske Arena. Vi så sørgmodigt omkring, de tusindvis ligesindede med Astralis merchandise var alligevel mødt frem for at se noget solidt Counter-strike.

Og det er her, der igen skete det, som jeg elsker ved de her events. Da vi trådte ind blev vores sorger os frataget. Vi blev del af den fantastiske stemning, som summede overalt. Astralis-stjernerne blandede sig med Mousesports, farver og bannere blev bragt ind til ære for Fnatic, svensken der var mødt op, og han skulle nedkæmpes som det jo sømmer sig, af vores danske drenge: Karrigan, lederen af Mousesports og Rejin, den alvidende og vise coach, der sørgede for at give Karrigans hold det input de havde brug for, når det så værst ud.

Scenen var sat, og vi ventede bare på braget. Og braget kom. Mousesport trådte ind og salen gik amok. Karrigan, selvsikker og målrettet, gik sammen med sit hold og var klar, og bagerst kom Rejin, bærende det danske flag. Mousesport var ikke længere et internationalt blandet hold: Mousesport var dansk, og danskerne bakkede op om deres hold. Det hold, som Karrigan ledte, og det hold som Rejin trænede.

Det gik i gang. Bedst ud af fem. Og Mousesport kæmpede. Karrigan løftede armene og hypede publikum. Og publikummet åd det i sig. Hver gang Woxic, Mousesports tyrkiske snigskytte skød en ud af skærmen, og tog endnu en runde kastede han febrilsk med armene som en kolibri på kokain, og Karrigan fulgte med på hver en bølge.

Den forløsning, da Karrigan på Train vælger at jagte sit Ace - og får det, sendte salen ud i en eksplosiv hyldest til Karrigan. Karrigan, manden, der havde sendt Astralis ud, var nu manden, THE MAN, der kunne gå på vandet. Og alting passede ind i en højere enhed. Alting lykkedes. Umulige situationer blev overvundet, skud fra lang afstand, der umuligt kunne landes ramte plet, og alle sad og tænkte; "Det er for overvældende det her". Da det sidste sideskift kom på tredje map, sad der en forvirret Mousesport fan og sagde: Jamen hov? Har de allerede skiftet side? Jeg kiggede kun væk i et sekund?

Og Karrigan fortsatte. Han pressede på. Han ville det mere end nogen anden. Og da det sidste skud blev løsnet, da det sidste punktum blev sat ved en overvældende 3-0 sejr for Mousesport over et fuldstændigt knust Fnatic-hold, da var det folkets hyldest til Karrigan der lød igennem arenaen.

Og således blev skurken Karrigan, der sendte Astralis ud mindre end 17 timer tidligere, til dagens helt. I dag var vi alle Mousesports fans. I dag var i sandhed Karrigans dag.