Kane & Lynch 2: Dog Days

Bøjet neon i turkis og lilla, mennesker der løber for deres liv under en regn af kugler fra begge ender af gaden. Vejen er tydelig, men mellem mig selv og min destination er der utallige skarpt bevæbnede politifolk. Jeg begynder en forsigtig fremgang langs butiksfacaderne, kun afbrudt af byger af høj kaliber. En hårdt vunden sejr passerer uden glæde: omstændighederne er for brutale.

Efterfølgeren til IO Interactives Kane & Lynch: Dead Men følger endnu engang de to titelkarakterer, denne gang i noget mere slidte udgaver, der vidner om, at tiden siden sidste fortælling ikke har været den bedste tid i deres liv.

Spillet starter forholdsvist fredeligt. Lynch har inviteret hans gamle kammerat Kane på visit i Shanghai, og livet er en dans på roser. Derfra går det hurtigere ned ad bakke end på en sort piste, da en ung kvinde bliver skudt og hendes død gør livet surt for hovedpersonerne.

Med så mange menneskeliv på samvittigheden var det vel også kun et spørgsmål om tid, før makkerparret endte i noget værre rod. Der er ingen store bagmænd bag Kane & Lynch i denne omgang, de har begge nogle meget personlige grunde til hvorfor, de efterlader utallige patronhylstre i alt fra gyder til kontorbygninger.

Som med forgængeren er der atter engang tredjepersonsaction med masser af våben og mulighed for at spille sammen med en ven på sofaen eller online.

Kane & Lynch 2 prøver at adskille sig selv fra flokken med et finurligt udseende med basis i tredjepersonssynsvinklen, der i dette spil rent faktisk repræsenteres af et kamera, tydeligvis båret rundt af verdens mest skruppelløse og sindssyge kameramand. Små og store effekter sælger ideen om denne hjemmevideo fra underverdenen godt, og man er kastet direkte ind i et beskidt og slidt Youtube-univers.

Eksplosioner skaber masser af teknisk knitren og de mere uheldige af spillets ofre bliver sløret af store pixels, som så man en dokumentarfilm på tv. Det mest mærkværdige ved dette valg er nok, at det egentligt intet har historien at gøre og aldrig bliver nævnt. Med andre ord: kosmetisk lir, men det virker.

Også de forskellige områder sætter deres præg på spillet. Når det er bedst kan man tage sig selv i at tro, at omgivelserne er plukket ud fra virkeligheden. Men når det er værst er det et gråt, miserabelt landskab der emmer monotoni. Kane og Lynch selv ser ganske livagtige ud, og deres pinagtige grimasser og naturligt kropssprog hjælper langt hen ad vejen med at gøre dem menneskelige.

Hele turen gennem Shanghai vil vare omkring seks timer, og det ville have pyntet både på længden og på historien, hvis der var blevet brugt mere energi på at skabe en mere troværdig modvægt til den dynamiske duo.

Historien serveres lidt kaotisk. I starten virker Kane en anelse forvirret omkring hvad der foregår, og jeg er dybt enig. Man bliver præsenteret for nye karakterer og hører om andre, men de føles ikke lige helstøbte. Handlingen er desværre ikke særlig kraftfuld, når det kun er hovedpersonerne vi "kender". Overordnet set er det en fortælling om to desperate mænd, der på et eller andet plan selv er skyld i deres problemer. Men det er når Kane og Lynch har deres mere menneskelige øjeblikke at historien fungerer bedst.

At hovedpersonerne har et kompliceret partnerskab er ganske åbenlyst. Deres dialog afspejler deres følelser, og selv når historien omkring dem halter, så er de stadig gode karakterer, der dog kan falde af vognen og overspille når tingene går hektisk for sig.

Spillets våbenskabet er meget dybt og hvert gevær og pistol opfører sig forskelligt. Fælles for alle våbnene er, at de lyder som deres udseende antyder at de skal - hvis du samler en maskinpistol op, så lyder det rigtigt nok som om helvede er brudt løs når den bliver affyret.

Under min tid med spillet var der desværre ikke andre med en virtuel kriminel løbebane, så jeg fik ikke afprøvet spillets færdige multiplayer-del. Indtil videre må jeg derfor henvise til vores beta-tests, men jeg kaster mig over det så snart muligheden melder sig. Vi opdaterer anmeldelsen til den tid.

Kane & Lynch 2 er en sær størrelse. Der er gode ting, prægtige ting, men også tekniske mangler, som et spil der pludselig fryser i kampens hede. Intelligensen på de kunstige modstandere kan være forbavsende ringe. Når det kommer til stykket er det dog et ganske godt spil, vi her har fingrene i.

Historien som helhed er ikke fantastisk, selvom der er lyspunkter. Gameplayet er der ikke så meget at sige til, det fungerer simpelthen som forventet, og med masser af forskellige våben er det noget for stort set enhver smag.

Inden efterårets travle spilmåneder er der måske plads til et køb eller to, og hvis du trænger til et voldsomt actionspil, der ikke ser ud som noget andet, så kan Kane & Lynch 2 meget vel være noget for dig.