
Rico Rodriguez er en travl mand; han har taget diktatorer ud siden 2006, hvor det første spil i Just Cause serien udkom. Nu er han tilbage for fjerde gang i den eksplosive serie fra Avalanche Studios. Denne gang har vi fået at vide, at der er fire gange så stort som sine forgængere. Vi er hoppet ud i Just Cause 4 med vores wingsuit på, for at se om serien har ramt et crescendo med sit seneste skud på stammen.
Denne gang befinder Rico Rodriguez sig i det opdigtede land Solis, som befinder sig i en tumultarisk situation. En organisation ved navn The Black Hand, ledet af Oscar Espinosa, undertrykker befolkningen. Endnu værre er det, at de har udviklet en vejrkontrols teknologi, der har forbindelser til Rodriguezs far. Som du måske har gættet, gør befolkningen først modstand, da vores beskæggede helt ankommer. De former Order of Chaos for at sætte sig op mod The Black Hand (hvilket du gør med Frontline mekanikken - optjening af chaos point, samle squads, og så indsætte dem for at overtage de forskellige dele af spilverden).
Spillet åbner med en forfriskende nedsabling af vores hovedpersons dumsmarte hypermaskulinitet. Rodriguez insisterer på at tage hele Espinosas højt bevæbnede base ud alene, på trods af sin allierede Miras råd, og han ender med at få ørerne i maskinen. Men karakterdybde bliver hurtigt en saga blot, og vi vender tilbage til en-mands hæren, der ikke bare skal tage et regime ud på egen hånd, men også hjælpe en hver mand og deres hund med at eksploderer alt, der har rød maling på sig.
Men hvem spiller dog også Just Cause spil for deres historie? En del fans vender tilbage til serien for én ting alene - kaos! Avalanche Studios har altid leveret bombastiske aktion i deres titler og det gælder også i denne omgang. Det er det samme mix af destruktion, hvor alt kan ødelægges fra de mindste gasbeholdere til kæmpemæssige satteliter, og stumper lige så vel som stykker regner ned over dig og dine fjender.
Det fysiske system er generelt sjovt at lege med, især når disse vragdele begynder at rode over det hele og falde nede i hovedet på dine fjender. Der foregår mange ting, som forventet, men ind i mellem løber du ind i nogle mærkelige øjeblikke, som en holdkammerat, der roligt vandrer ind i dit fly og begynder at flytte rundt på det, eller en helikopter der hopper rundt på jorden uden sammenhæng med resten af spilverden.
Et andet vigtigt legetøj, som serien har er dets "grapple gun". Den kan ikke bare slynge dig fra sted til sted, men også sætte objekter sammen (ko til missil-metoden, eventuelt), men nu kan du også putte balloner og boostere på de forskellige objekter. Ballonerne giver næsten sig selv, de løfter ting op, så de hænger i luften, og med nok af dem, kan du endda sende en tank op mod horisonten. Boostere skubber ting i bestemte retninger.
Alt dette kan blive tilpasset med grapple loadouts i menuen, som du kan skifte til med d-paden (når du bruger en DualShock 4), hvilket giver en nem og let adgang. Du kan også vælge om du skal trykke L1 for at bruge disse værktøjer, eller om de automatisk skal bruges, her kan du også vælge, hvilken styrke ballonerne eller boosterne skal have.
Den måske mest opsigtsvækkende innovation i Just Cause 4 er dog vejrsystemet. Black Hand organisationens vejrsystem kan kontrollerer forskellige elementer såsom lyn og de bruger permanente storme til aflåse forskellige områder. Det lyder måske som om, at det kunne give nogle nye sjove gameplay-muligheder, men for det meste præsenterer det bare en fare for at blive ramt af lynet, hvilket bliver vist med en lille gnist på dit hoved. Fra et mekanisk perspektiv kan lynet leverer spektakulære øjeblikke. Der er endda en stor tornado, som du kan bruge til at lave nogle vilde luftstunts.
Missionerne er struktureret meget ens. 90 % af tiden skal du enten eksporterer mennesker fra et sted til et andet, forsvare et område fra fjender eller aktiverer forskellige terminaler indenfor et begrænset tidsrum. Til at starte med gjorde det ikke noget, men den fjerde og femte gang begyndte det at blive en rimelig tør oplevelse, det er velkomment når der endelig kommer missioner, der gør tingene lidt anderledes, med eksempelvis undergrunds fængsler og stunthop. Der var især én mission, der var irriterende. Her skulle vi sidde i en helikopter og vente på at andre folk fyrede deres våben af og havde det sjovt. Det var et klart lavpunkt.
Der er også sidemissioner. Nogle af dem handler om at tage x antal satteliter ud af billedet, men der er også nogle mere unikke missioner, eksempelvis opgaver du skal lave for en vis excentrisk filmskaber, der vil sætte The Black Hands pis i kog, for at få sine skud i hus. Igen var der her et velkomment skift i tempoet.
Hvad der er mere irriterende end de ensformige missioner er at skulle rejse tilbage og spille dem igen, når spillet crashet, hvilket det gjorde en del. Vi spillede mest på PC til denne anmeldelse og vi oplevede at det gennemsnitligt crashede hver halve time, hvilket betød en stor rum spildtid, hvor vi skulle rejse tilbage til det sted, hvor vi skulle være, heldigvis er missionerne delt op i delmål, og vi skulle derfor kun gennemføre det delmål, vi var i gang med at gennemføre. .
I selve spillet var der også bugs. Rico ville nogle gange teleportere sig gennem gulvet og til den anden side, når vi brugte grappling gun'en til at komme under en bro. For ikke at nævne, at faldskærmen lige pludselig ville poppe ind, kontrollen ville lige pludselig ikke respondere og fysikken ville gå amok. Det var ikke voldsomme problemer, men det betød alligevel, at den i forvejen noget besværlige og hullede vej, fik et par ekstra huller.
Visuelt havde spillet også nogle problemer. Karakteranimationerne fik os til at løfte øjenbrynene en gang i mellem, men generelt var vi overraskede over det syn, der ramte os. Vi måtte tjekke flere gange om der manglede tekstur pakker på vores PC-version. Efter at vi var sikre på, at det ikke var problemet, testede vi spillet på flere systemer, og vores konklusion er, at det er dårligt optimeret, og det går langt udover listen med "kendte bugs", som blev sendt med vores anmeldereksemplar af spillet. Der er problemer med draw distance, tekstur pop-ins, low-res teksturer og animations glitches (der overgår, hvad vi er vant til i standard Just Cause kaos) - nogenlunde hver eneste kardinal synd inden for ydeevne problemer viste sig, bortset fra framerate problemer.
Store grøne løv glimter sporadisk, popper ind, og forsvinder lige så hurtigt igen, selv ved korte distancer. Ild og eksplosioner ser pixeleret og sløret ud ved lange distancer. Vandanimationerne mangler tekstur og både og andre objekter virker ikke til at interagerer med det. Selv tornadoen ser rimelig grim ud, ved længere distancer.
Problemerne blev ved med at dukke op på alle systemer vi testede det på. Fra udstyr som GTX908, GTX1080ti og hele vejen op til RTX2080, vi har dog ikke tjekket spillet ud på et AMD system. I anmeldernoterne stod der, at spillet stadigvæk ikke var helt færdigt, og at der ville komme day-one drivere fra både Nvidia og AMD, men som det står lige nu, påvirker de her problemer heftigt indlevelsen og er værst, når Just Cause ellers er bedst: Når vi flyver langt over jorden i vores wingsuit eller faldskærm og gør livet surt for Black Hand, når du flyver igennem et af spillets vejrsystemer eller når du fylder skærmen med eksplosioner.
Senere afprøvede vi PS4-versionen og selvom den kørte lidt bedre i de timer vi spillede (det crashede ikke, hvilket er en start), så var der stadigvæk mærkbare bugs - eksempelvis fugle der blev stationært i luften. Det var den mest stabile version vi prøvede og kontrolleren virkede meget bedre, så det gik lidt lettere her.
Alt i alt gik vi ind til Just Cause 4 med forventninger om forandring. Vi håbede, at de forøgede ambitioner også betød, at det ikke bare ville føles som en serie af eksplosioner holdt sammen af en tynd tråd af historie og missioner, der ikke er til at skelne fra hinanden. Men i sidste ende, så var det lige netop det vi fik, og det er ikke værd at trække sig igennem alle de tekniske problemer for spillet i sig selv. Måske vil hardcore fans af Just Cause-serien holde af de nye grappling-features, vejrsystemet og Frontlines-systemet, men vi så det mere som gimmicks og mindre som elementer med konsekvens. Vi vil foreslå, at folk venter med at dykke ned i Just Cause 4, før det har fået en række updates.