Det er ingen hemmelighed at Just Cause 2 er et galt sandkassespil, med fokus på tåbelige stunts fremfor realisme. I den forbindelse havde udgiveren sat 10.000 dollars på højkant til den bruger, der kunne skabe det vildeste stunt og optage det på video.
Daniel Steinberg løb afsted med sejren, og leverede et ganske imponerende bidrag. Ganske enkelt navigerede han en flyver gennem et kasino, og dette stunt indbragte ham altså den store præmie.
Er du nysgerrig efter at se de mange videoer, kan det ske på Youtube-kanalen, og du kan se vindervideoen herunder.