Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Journey

Journey

En nomadisk pilgrimsfærd og en sjælden fredsommelig og sjælfuld oplevelse venter i Journey. Du har aldrig prøvet en sandkassespil som dette. Læs her hvorfor.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

En skikkelse sidder i sandet. Ubevægelig, men dog determineret i sin meditative stilling. Med klare lysende øjne vækkes hun til live af et blidt tilt med controlleren. Det er faktisk ikke til at se, hvem skikkelsen er, for den mørkerøde poncholignede dragt dækker hele ansigtet og kroppen. Der er kun vinden, sandet og solen her, og i det fjerne skuer en bakketop. Sandet spredes når hun bevæger sig fremad, og som hun rammer bakken, bliver det sværere og hårdere at gå fremad. Det kan ikke mærkes, men til gengæld ses på den måde hun læner sig fremad ved hvert tunge skridt på de spinkle ben. Hun når bakketoppen og ser bjerget, lyset og inden længe kommer vejen til syne i ørkenen. Velkommen til Journey, nu er det din rejse, der venter.

Thatgamecompany kan noget, som andre firmaer ikke kan. Med titler i ryggen såsom flOw og Flower har den sydcaliforniske udvikler efterhånden positioneret sig som en sand pioner inden for rolige og fantastisk downloadtitler til PSN. Sidst vi så noget fra deres hånd var i 2009, hvor Flower som et lille, men meget fredfyldt spil, delte vandene blandt spillere og anmeldere. Nogle fandt det for letkøbt og så det som prætentiøst New Age-inspireret merkantilbuddhisme, imens andre så den barnagtige glæde i noget så basalt som at lege med vinden.

JourneyJourney

Journey adskiller sig dog fra Flower på flere måder. Primært i kraft af at vi nu styrer en fysisk karakter. Men også på grund af at vores endegyldige mål, det mystiske bjerg med guddommeligt laserlys, skaber en ramme for vores bevægelse fremad. At bevæge sig igennem ørkenen, er ikke bare en tom kulisse fyldt med sand, men en konstant forandrende verden, hvor vinden former sandet og banerne omkring spilleren.

Dette er en annonce:

Det er en yderst minimalistisk oplevelse, med den underspillede musik og sandets varme glød og vindens sus, der får den røde klædedragt til at bevæge sig som et sejl igennem ørkenen. På sin vej finder man stykker af stof, der blæser i vinden og som sætter sig på klædedragten, som et halstørklæde. Det gør spilleren i stand til at bruge klædedragten som vinger og svæve i kort tid gennem luften. Ved at finde små symboler kan man så opgradere længden af halstørklædet, der til sidst ligner en lang hale. Den fungerer samtidig som indikator for langt man kan svæve, og når halstørklædet er helt rødt, skal man finde nye stykker stof til at aktivere svævefunktionen.

På sin færd bevæger man sig igennem ruiner af tabte civilisationer. I ruinerne gemmer der sig gamle skriftruller, der kan aktiveres via en bøn, og som kan være med til at danne en bro af det magiske stof imellem gamle, nedslidte søjler. Det var i hvert fald det, jeg var i gang med, da jeg så ham. En skikkelse lig min egen, der stod midt i ørkenen og var med til at danne vejen videre. I et ellers tomt og ensomt landskab var det helt befriende at se en anden spiller, der spillede uafhængigt af mig, men i den samme verden og med det samme mål.

For Journey behøver ikke at være en rejse indad. Andre mennesker befolker også verdenen, men hvem det er, ved man ikke. Der er ingen PSN-navne, chatfunktioner, Portal 2-lignende hjælpefunktioner eller noget andet hokus pokus. I bund og grund handler det om at rejse sammen, og det er rejsen og den fortsatte bevægelse mod bjerget, der er i fokus. Intet andet. Det skaber et helt unik forhold, hvor man hjælper hinanden, venter på hinanden, hvis den ene er sakket bagud, og selvom man ikke kender hinanden, følges man ad til den bitre ende.

Journey
Dette er en annonce:

Når man langt om længe er kommet op på bjerget, så får den kolde vind den kjolelignende dragt til at fryse til is. Men er man to sammen, kan man gå tæt og dele kropsvarme imellem sig og på den måde bekæmpe kulden sammen. Kommer man igennem sammen, så afslører spillet endda hvem man har delt rejsen med, hvilket kan føre til nye venskaber.

Derudover kommer man vidt omkring på de cirka to timer, rejsen tager. Over sneklædte bjerge, i mørke grotter under nedgravede byer, og forskellige ørkenmiljøer, der tager pusten fra en, bl.a. på grund af den sindssygt lækre lyssætning. Kigger man lidt tysk og nøgternt på polygontallet, så er grafikmotoren ikke synderligt imponerende. Men de få og helt centrale animationer der er, fungerer så himmelråbende effektivt, og når man skøjter ned sandbakker eller finder flyvende stykker tøj, der udsender pulserende lyde og 'leger' med spilleren ligesom delfiner, så føles det som intet andet.

JourneyJourney

Det er Journeys helt store styrke. At man får udfordret en evne, som computerspil har en tendens til at glemme - spillerens egen fantasi. De væsner man møder på sin vej, kan være vinden, en flyvende drage eller andre spillere. Men man ved ikke noget, og der er hverken introduktion, baggrundshistorie eller nogen HUD til at krakelere det dragende røgslør, som Journey nu engang er. Det giver spilleren mulighed for selv at lægge noget værdi til karaktererne, til verdenen og selv opleve. Ironisk nok kan det samtidig være enormt fremmedgørende, for man er nærmest per automatik blevet vænnet til at spil serverer mulighederne for spilleren på et sølvfad. Der er sikkert mange, der vil føle at spillet simpelthen er for abstrakt, og det er fuldt forståeligt.

Men, hov vent nu lidt? For stod der ikke noget med to timer? Jo, det er ganske rigtigt. To timer tager spillet fra ende til anden, og det er ikke meget. Med til sagen skal også siges at sværhedsgraden er meget human, så der venter ikke nogen boss-battles, gåder eller anden klassisk spilmekanik og venter rundt om hjørnet. Men det betyder ikke, at spillet ikke er spændende og undertegnede var da også som bundet til fladskærmen under hele gennemspilningen. På to timer går man fra mystificeret, til interesseret, grinende, bevæget og meget mere. Men det kræver at man selv kan lægge noget værdi i oplevelsen, og at man finder rejsen bevægende. Man skal prøve at smide de forventninger, man har til et typisk platformspil ud af vinduet og i stedet nyde enten ensomheden eller sammenholdet i anonymitetens ørken. Hvem ved, måske ses vi?

Journey
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
En fantastisk rejse med varierende baner, genopfinder co-op på en sjov og anderledes måde, lækker grafik og lyd, abstrakt historie
-
Tager to timer at gennemføre, lidt for tilgivende sværhedsgrad, for abstrakt for nogle
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Af Mikael Bisp


Det føles meget underligt at starte et spil som Journey på min PlayStation 3, når man er vant til at skyde grimme monstre eller drage i krig mod hære af slemme onde mennesker. Spillet indeholder nemlig ikke mord og skyderier, som jeg ellers er blevet mere eller mindre stopfodret med de sidste mange år. Allerede fra første øjeblik i selskab med spillet, er jeg ikke i tvivl om at det her vil blive en anderledes oplevelse end jeg er vant til. Det ramte en følelse i min krop, som åbenbart har ligget i dvale siden min barndom.

Journey er et spil, som beskriver en ukendt skikkelses rejse mod et stort lysende bjerg. Som spiller tager man kontrollen over denne skikkelse. Som udgangspunkt kan man kun bevæge sig ved at gå, menved at samle nogle mystiske lysende tegn op, får man mulighed for at udføre et hop, som kan bruges til at flyve med vinden. Jo flere tegn man samler, jo længere tid kan man flyve med vinden. Denne evne illustreres ved hjælp af et tørklæde på ryggen, der bliver længere hver gang man samler et tegn op.

Tørklædet er udsmykket med mystiske lysende tegn, som slukkes når man hopper. Slukkes alle tegn kan man ikke hoppe mere. Tørklædet kan dog genoplades ved at komme i berøring med nogle af de mystiske små og store flyvende tæppe-lignende væsner, som kan findes overalt i spillet. Disse mystiske tæppevæsner kommunikerer udelukkende ved hjælp af syngende lyde. Som spiller kan man tale med tæppevæsnerne ved hjælp af samme lyde. Dette bevirker, at væsnerne lyser op og løfter spilleren op i luften. Denne teknik skal bruges til at nå ellers ufremkommelige platforme.

Efter kort spilletid, svævede jeg rundt kun drevet af vinden, surfede op og ned af smukke sanddyner, og opdagede skjulte tegn og væsner i Journeys smukke verden. Tid og sted forsvandt, jeg levede mig 100% ind i spillet.

Historien i spillet bliver ikke fortalt, som vi er vant til i spilbranchen. Hvor vi de sidste mange år er blevet fodret med spil, som er fyldt med meget dialog og vilde actionscener, så bliver Journeys historie udelukkende fortalt igennem musik, lyd og billeder. Der er ingen tekst, ingen længere forklaring, ej heller nogen stemme som guider dig igennem spillet. Det er en smuk historie fortalt ved hjælp af fantastisk smuk grafik, lyd og musik.

Selvom spillet ikke giver nogen forklaring eller noget egentligt mål, så drages man på mystisk vis frem mod et stort bjerg, som kommer nærmere og nærmere med hvert kapitel. Spillet kan bedst beskrives som en bevægende ensom rejse mod et ukendt mål.

Journey byder på en anderledes ny flerspillerfunktion. Spiller man, mens man er logget på PSN, så vil tilfældigheder afgøre, om man møder en anden spiller eller ej. Du vælger ikke selv, det er noget som bare sker. Møder du en anden spiller, er denne en direkte kopi af din egen figur. Du kan ikke se hvem det er, du kan heller ikke kommunikere med personen via tekst eller tale. Du vil kun møde en spiller af gangen, men kan dog vælge at efterlade denne spiller når som helst, så du igen har mulighed for at møde en ny. Du kan synge toner til den anden person, og du kan også oplade dit tørklæde ved at komme i kontakt med denne spiller. Udnytter man denne funktion rigtigt, kan man bevæge sig hurtigere og højere. Flespillerdelen tilføjer Journey et friskt pust. Pludselig føles det ikke som om man er alene i sin kamp op af bjerget, man har en sjæleven med samme mål i livet.

Spillet benytter sig af PhyreEngine spil motoren, hvilket er den samme som i sin tid blev brugt i Flower. Thatgamecompany har dog formået at forbedre motoren meget, resultatet er den smukkeste grafik jeg nogensinde har set på min PlayStation 3. Aldrig har jeg set så en smuk virtuel verden komme til live i et spil. Sand, vind, tæpper og meget mere genskabes så levende, at man fuldstændig forsvinder ind i en fantastisk magisk verden, som har sit helt eget liv. Der er dog meget mere end bare sand og ørken i spillet, men af frygt for at spoile spillet, vil jeg bare nøjes med at fortælle, at Journey ændrer karakter flere gange i løbet af ens rejse mod bjerget, det er på ingen måder en ensformig oplevelse at spille Journey.

Grafik alene er dog ikke nok til at skabe et spil, lyd og musik skal også til. Lydsiden i Journey er uden sidestykke. Vindstød, sandet som bevæger sig og andre små detaljer afspilles perfekt i ens højtalere, disse lyde skaber en stemning som er svær at sætte ord på. Rejsen akkompagneres af et smukt stykke orkester musik, som skifter karakter i takt med spændingen i historien. En sagte violin og hårdtslående trommer er nogle af de instrumenter, som benyttes for at skabe den rette stemning.

Lyden fortjener et godt surround-anlæg eller et godt headset for at komme til sin fulde ret. Jeg gennemførte Journey med Sony´s 7.1 Surround headset, hvilket var en fantastisk oplevelse. Det var faktisk så medrivende, at lyd og musik var skyld i, at mit joypad fik sig en flyvetur. Jeg fik et så stort chok, at jeg ufriviligt kastede mit dualshock op i luften, hvorefter det landede på min sovende kone.

Journey er et spil som er hurtigt gennemspillet. Jeg startede min første gennemspilning kl. 22.25. rulleteksterne rullede over mit tv kl. 00.35. Det tog mig altså lige over 2 timer at gennemføre spillet, hvilket nok ikke lyder af meget, men faktisk føles akkurat tilpas. Jenova Chen, en af de få folk bag spillet, ville med Journey levere et spil, som kunne gennemspilles på en aften, men stadig føles som en komplet oplevelse. Dette mener jeg han har opnået med Journey.

Efter første gennemspilning, kan man frit vælge mellem de forskellige kapitler, på den måde kan men nemt gå på jagt efter skjulte genstande med mere, som sammen med den unikke flerspillerdel forlænger spillets levetid yderligere.

Journey er en smuk oplevelse, som er svær at beskrive med ord. Jeg har ingen universitetsuddannelse inden for billedkunst eller tolkning, derfor forstår jeg sikkert ikke alle de dybere aspekter i Journeys historie. Dette ændrer dog intet i det faktum, at Journey er et af de bedste spil, jeg har haft fornøjelsen af at spille. Efter at Journey var gennemført første gang, sad jeg tilbage med en følelse af fred og glæde i mit sind, noget jeg aldrig før har oplevet igennem et spil.

Thatgamecompany byder med Journey på et anderledes spil, der føles som et friskt pust i en branche, som normalt domineres af tunge skyde- og action-spil. Man bør ikke snyde sig selv for den unikke oplevelse som Journey er.

10/10

Relaterede tekster

6
JourneyScore

Journey

ANMELDELSE. Skrevet af Katrine Baumgardt

Det smukke eventyr Journey fra 2012 har fået nogle opgraderinger og er nu tilgængelig på PS4. Men er det stadig ligeså magisk, som da vi sidst tog på tur i ørkenen?

JourneyScore

Journey

ANMELDELSE. Skrevet af Emil Ryttergaard

Vi satte både Emil og Mikael til at anmelde Journey. Det skulle vise sig at være lidt af en overraskelse. Læs to anmeldelser af PS3-spillet her.

2
Se fantastisk Journey-cosplay

Se fantastisk Journey-cosplay

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Den nok så velkendte cosplay-stjerne Angela Bermúdez har delt en række billeder i dag, af et kostume som skal forestille hovedpersonen fra Journey. Det ser ganske enkelt...

2
Journey er ude nu på PS4

Journey er ude nu på PS4

NYHED. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Thatgamecompany's Journey er endelig klar til download på PlayStation 4. Spillet, der originalt udkom på PS3 i 2012, er nu udstyret med 1080p-understøttelse, og er...



Indlæser mere indhold