Bungie-veteranen, Destiny-lead writeren og Halo-legenden Joseph Staten er blevet ansat af Microsoft Game Studios, fortæller Xbox Studio Manager Mike Ybarra på Twitter: "Thrilled to welcome back Joe Staten to the Microsoft Studios family. #XboxOne".
Staten afsluttede sit arbejde hos Bungie i september sidste år, hvor han fungerede som en af nøglepersonerne i tilblivelsen af universet og baggrundshistorien til Destiny. Inden da var han med til at udvikle Halo-serien, var tilknyttet Peter Jacksons nedlagte Wingnut-projekt, og fik samtidigt også tid til at skrive bogen Halo: Contact Harvest.
På trods af al den erfaring, er det stadig ikke sikkert at Staten kommer til at arbejde hos 343 Industries (i så fald har Microsoft i hvert fald ikke lyst til at snakke om det endnu) eller på Halo-serien. I stedet har giganten haft følgende at sige om Statens rolle i firmaet:
"As a senior creative director, Joseph will help create the world's best entertainment on Xbox, as well as help shape our franchise strategy for some Microsoft Studios titles."
"He'll also be one of our leading ambassadors to the game development community, building on his many years of experience and relationships with developers and fans. We're excited to share more about Joseph's role in the future."