Årets iPhone 16-lancering er et glimrende eksempel på en ret så fundamental sandhed; to ting kan være sande på samme tid. Det er besværligt, særligt når de to sandheder er i direkte konflikt med hinanden. Du er her for at finde ud af om jeg kan lide iPhone 16, og det kan jeg. Men samtidig bliver jeg nødt til at slå fast med syvtommersøm, at den måde hvorpå Apple har valgt at markedsføre og iscenesætte lige præcis denne lancering er skuffende, hvis ikke direkte misvisende.
Første sandhed; iPhone 16 er en poleret, velkonstrueret, sammenhængende og mildest talt imponerende smartphone, der ikke bare giver adgang til et nærmest uendeligt økosystem af solide features og fede accessories, noget jeg for alvor savner nu hvor jeg for en stund har forladt selvsamme, men det er på egen hånd en pålidelig kompagnon til alt hvad hverdagen bringer, og dermed på sin vis virkelig let at anbefale, særligt hvis du kommer fra en ældre iPhone, og har truffet en kvalificeret beslutning om at blive i Apples lille indhegnede edens have.
Anden sandhed; grundet EU-direktiver, strategier og noget der kommer faretruende tæt på vildledende markedsføring lanceres særligt denne iPhone med features der simpelthen ikke er klar til primetime, og Apple har sågar direkte nægtet at sætte konkrete udgivelsesdatoer på hvornår disse lander. Det gælder ikke bare her i Danmark, hvor Apple direkte har valgt ikke at lancere nogle Apple Intelligence features overhovedet (dog er særligt denne problematik til dels uden for Apples kontrol). Det gælder også i USA, hvor Apple Intelligence faktisk står til at udkomme. Her mangler et utal af centrale aspekter af den forbedrede AI-brugeroplevelse, såsom ChatGPT-integration i Siri, og en lang række features der udgør rygraden af denne nye suite af AI-værktøjer. Selv amerikanske forbrugere pakker en iPhone 16 ud der ikke kan foretage handlinger baseret på indholdet af apps, der ikke kan tale med en større LLM for at svare mere intelligent på spørgsmål, der ikke kan billederedigere på den måde det blev fremvist under WWDC tilbage i juni og heller ej har den nye Siri-animation, der ellers er klistret over Apples flagship-butik i New York lige nu.
Det kan være at du ikke går op i AI features generelt - det gør jeg såmænd heller ikke. Men der er en principiel størrelse i at aktivt markedsføre et stykke forbrugerteknologi baseret på features som det pågældende produkt simpelthen ikke har endnu, og i nogle tilfælde ankommer disse ikke før om adskillige måneder. Og herhjemme er det endnu værre; vi ved i princippet ikke om disse ankommer overhovedet/b>.
Ja, det er lidt af en "lugtefis", som min gamle underviser på universitet sagde, når en situation bare er grel fra top til tå. Men igen - for at vende tilbage til udgangspunktet - hvis en blåøjet grønskolling bare vandrer ind i en Elgiganten og gerne vil have den nyeste iPhone, fordi han eller hun er ved at være godt træt af den grundsmadrede iPhone 11 de har haft i baglommen de sidste fire år, så er det her en mildest talt fantastisk opgradering hele vejen rundt. To ting er sande på samme tid.
Godt nok er det nye Super Retina XDR display fortsat 60Hz (som begynder at være direkte utilgiveligt), men det her OLED-panel er stadig direkte fantastisk kalibreret, og med 2000 NITS lysstyrke udendørs og en opløsning på 2556x1179 er det virkelig skønt at se på. Kombineret med Dynamic Island, der kun er blevet mere brugbare med tiden, så er displayet noget der ligner et højdepunkt. A18-chippen har flere kerner, og en langt større Neural Engine på 16 kerner, men sandheden er at iPhones længe har været hurtigere end vi har behov for de er, og det er en sandhed der kun fortsætter her. Men den tillader dog WIFI 7, forbedret Bluetooth og en længere batterilevetid, der faktisk har været meningsfuld i testperioden. Der er USB-C nu, heldigvis, der er trådløs opladning, der er IP68-certificering, der er to decideret glimrende kameralinser bag på i form af en 48 megapixel 26mm Fusion-linse som er udstyret med sensor-shift optisk stabilisering, og som har en slags dual-apeture der gør at den også kan agere telefoto. Og så har du en solid 12 megapixel på 120 grader. Den tager nogle decideret glimrende billeder, ikke mindst fordi Apple har finpudset deres postprocessering igennem årene, så at alt fra dunkle billeder taget med ringe lysforhold og skarpe HDR-agtige dagsbilleder virkelig imponerer med den dynamiske rækkevidde.
Du får den nye Action Button, som kan programmeres som du ønsker det via Shortcuts, iOS 18 er mere tilpasselig for slutbrugeren end nogensinde før, og så er der Camera Control. Ideen er mærkelig for at sige det mildt. Først og fremmest er den placeret nederst til højre, som naturligvis giver fin mening hvis du tager størstedelen af dine billeder med telefonen orienteret horisontalt, for så er det en traditionel shutter. Men gør du det? Tager du størstedelen af dine billeder horisontalt? Det gør jeg ikke, personligt. Og hvis du ønsker at bruge den med telefonen orienteret vertikalt, så er den placeret således at det ikke føles synderligt intuitivt. Men at få mere hardware, flere taktile indfaldsvinkler, er umiddelbart svært at brokke sig over. Hvis ikke det var fordi at den feature man traditionelt kalder "half-press to focus", altså at du trykker en shutter halvvejs ned for at finde fokus i billedet dybde, for så at trykke helt og tage billedet - ja, den feature er her ikke endnu. Den kommer <strong>også senere.
Jeg håber ikke at det her lyder som om at iPhone 16 ikke er anbefalelsesværdig, for det er den. Den er, grundet Apples mildest talt mesterlige design, nærmest automatisk blandt årets bedre smartphones. Men det ændrer ikke på at Apple, måske for første gang, decideret har lanceret en ufærdig smartphone, hvor en lang række centrale features mangler.