iPhone 14 Pro Max

Det er svært at måle reel innovation på smartphone-markedet, udover naturligvis den udvikling vi har set på det foldbare marked. Hvornår gør Apple "nok" mellem generationer? Hvornår er der "nok" nyt under solen til at retfærdiggøre en opgradering? Hvad skal der til for at skifte mellem platforme? Det er ret åbne spørgsmål for at sige det mildt, og det virker umiddelbart som om at svarene er så subjektive, at det kan være svært at navigere i.

Så i stedet for at dvæle ved potentielt universelle sandheder, så er det måske mere rammende at kortlægge om iPhone 14 gør "nok" for mig, mig som forbruger, der har både har daily drivet OnePlus og Samsung, Sony og importerede Google Pixel-telefoner. Har Apple gjort nok? Er denne generation en af de bedre? Lad os se på det.

Jeg synes efterhånden at hele specifikations "gamet" er en kende trættende. Jo, til tider giver det mening, som med en ny Sony Xperia der står og falder med sit spec sheet, men som oftest giver den her monotone liste ikke rigtig noget indblik hvad en smartphone kan gøre for dig som forbruger. Som MrMobile siger (ham bør du følge); "smartphones are more than their silicon".

Udefra er iPhone 14 Pro Max sig selv, forstået på den måde at du skal kigge ret indgående for at finde den minimalt mindre skærmkant, eller de granulært større linser omme på "kameraøen" bagpå. Det er en genkendelig størrelse, en genkendelig vægt, og en form som jeg fortsat mener passer glimrende til iPhone som koncept. Kombiner det med Ceramic Shield, en fingeraftryksresistent bagside, IP68-certificering og størrelser på op til 1TB, og så er der ikke umiddelbart en finger at sætte på konstruktionen. Vi får sågar fortsat en fysisk SIM-port her et år endnu.

Displayet er det første stop, ingen tvivl om det. Hvorimod Samsung tidligere brilleret med overdådig farvemætning, og en lidt højere lysstyrke målt i NITS på en solrig sommerdag, så kan jeg nu sige uden at blinke, at Apples displays på de to Pro-modeller er de bedste på markedet i dag. Det er tekniske årsager til, selvfølgelig. 2796x1290 på 460ppi, OLED Super Retina XDR-teknologi, 2,000,000: 1 kontrast, op til 2000 NITS lysstyrke, silkeblød 120Hz refresh-rate og ny LTPO-teknologi også, der kan presse førnævnte refresh-rate ned til 1Hz.

Farverne er skarpe, detaljerne er sprøde, det hele spiller i år, og Apple kan langt om længe bryste sig med at være aller, aller forrest fremme i display gamet. LTPO-teknologien tillader også endelig iPhone Pro-modellerne, endelig, at have en always-on mode. Det betyder at idet du låser telefonen, så er der stadig en lidt mørkere version af din iOS 16-baggrund og dine lock screen widgets at spore, og du kan desuden se dine notifikationer nede i bunden. Ulig mange Android-producenter så er det hele i fuld farve, og er faktisk ret tydeligt. Man skal lige vænne sig til ikke at række ud efter den fordi man automatisk tror at den ikke er låst, men efter nogle dage er det virkelig ikke noget problem. Tværtimod kan man let rose Apple for at give dig et always-on der viser den baggrund du forhåbentlig har brugt noget tid på at designe, samt brugbare farvemættede notifikationer.

Selvom at andre, såsom The Verge og Marques Brownlee har oplevet at dette dræner batteriet, så har iPhone 14 Pro Max holdt to dage mellem opladninger for mig, og det er med ret massiv brug, så det er altså virkelig svært at klage over, når Androids med samme feature set holder noget der ligner halvdelen, om ikke andet for mig.

Okay, skal vi snakke Dynamic Island nu? Ja, Apple føler et behov for at navngive alting, og det er selvfølgelig fjollet. Men det er det her lille aktivitetsknudepunkt altså overhovedet ikke. Tværtimod er det en ret central ændring af Apples brugerfladeparadigme, der sammenbinder nogle tidligere adskilte funktioner og animationer, og ændrer ens forventninger til hvor man skal kigge hen på skærmen. Den lille "pille" oppe i toppen huser stadig selfie-kameraet og FaceID-sensoren, men den kan nu ekspandere og morfe for at gøre dig klogere på de ting der foregår i baggrunden. Den udvider sig idet FaceID leder efter et genkendeligt ansigt, den viser en timer hvis du har en aktiv, og giver dig et overblik over musikken der spiller. Hvad der før var forskellige steder i iOS-brugerfladen er nu ét samlet sted. Flere apps kommer til at kunne benytte sig af Dynamic Island i løbet af efteråret, men allerede nu var det overraskende at se for mig at se yndlinge som Spotify, Audible og Skype virker nu.

Det er værd at slå fast, at dette er ikke noget jordskred af en feature. Det er en Apple-løsning på et Apple-problem, men ret hurtigt blev jeg begejstret for den ekstra kohærens, den ekstra sammenhængskraft som den bidrog med til det samlede indtryk af iOS. Det gør bare telefonen mere behagelig at bruge.

Indvendig finder vi en A16 Bionic og 6GB RAM, den er produceret med Apples helt nye 4nm proces, som igen er en tand for teknisk i forhold til hvordan den føles at bruge. Men måske er det fortsat værd at nævne at i GeekBench, så fik vores 14 Pro Max en score på 5491 overfor Snapdragon 8+ Gen 1 i OnePlus 10T 4022. Når det så er sagt, så er der bare sket så meget med iOS henover de sidste par år, fra introduktionen af Widgets til et tilpasseligt Lock Screen og nu always-on. Det er en så flydende oplevelse, så sammenhængende, at det alene gør det svært at skifte over igen.

Det er naturligvis også det Apple ønsker, men jeg føler mere og mere at Apples såkaldte "walled garden" handler mere om sammenhængende software, snarere end brutal manipulation. Sømløs betaling med Apple Pay, solid kørsel gennem Apple Car Play, glimrende sammenhængskraft med AppleTV, AirPods og AirPods Max (alle ting jeg bruger hver dag), økosystemet er bare... ja, så godt nu, at der ikke er behov for samme hængelås på døren.

Det leder mig et eller andet sted til samme konklusion som sidste år. Apple tilbyder en solidt konstrueret smartphone, med solide features, bundsolid software og et fantastisk økosystem rundt omkring. Den er bare en glimrende kompagnon. Dog vil jeg sige at Apples Smart Home-satsning glimrer lidt ved sit fravær, og bare det at de ikke har lanceret en HomePod herhjemme endnu, det er for dårligt.

Til sidst er der kameraet. Den centrale innovation her at Apple endelig efterlader 12 megapixel-sensoren på hovedlinsen, og vi har nu i stedet en 48 megapixel sensor. Det er en forøgelse på 65% i forhold til sidste år, og selvom at Apple benytter en pixel binning-teknik, der grupperer pixels sammen så billedet stadig er 12 megapixel, så er der så meget mere data, detalje, i hvert billede. Derudover får vi en ny Focus Shift OIS-stabilisator, og linsen er nu f/1.7.

Resultatet lader ikke til at være helt 1/1, men hos mig, så var opgraderingen altså ret tydelig, ligegyldig om jeg skød i ProRAW, hvor man får hele 48 megapixel-sensoren uden binning, eller helt standard. Den større sensor kunne tydeligvis hente mere lys, særligt i situationer med naturligt ringere lysforhold, og mere specifikt gav den også en mere naturlig bokeh, altså baggrundssløring, som ikke opnås igennem software via telefotolinsen, men helt naturligt ved at have et lavere dybdeniveau.

Der er også en ny 2X-indstilling, der ikke zoomer digitalt, men giver dig en optisk indstilling, der kan gøre brug af den større sensor. Desuden kan du også skyde i 4K/30fps i Cinematic Mode, der kan rykke fokus igennem automatisk ansigtsgenkendelse. Det gør hele sikkert den her feature mere brugbar end sidste år. Kombiner det med en bedre makroindstilling på ultra-wide, og så har du altså et kamerasystem der godt nok ikke står "100X SPACE ZOOM" bag på, men som alligevel leverer de sprødeste, og mest sammenhængende billeder og videosekvenser på markedet. Fun fact; jeg filmer vores EV Hour-videoer med en iPhone 14 Pro Max, fordi kvaliteten simpelthen er så sprød.

iPhone 14 Pro og Pro Max er ikke mesterværker. De udkommer for hyppigt til at kunne præsentere så overdådige fordele i forhold til forrige års model, men det står kun endnu tydligere end sidst, at Apple, henover de seneste år, er ved at forme den ultimative smartphone. Og for mig, der har virret mellem Android og iOS i årevis, der er denne 14 Pro Max noget ganske, ganske særligt.