Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Insta360 X3

Hvis du gerne vil optage i 360 grader, så leverer X3.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er virkelig, virkelig ikke alle der kan se en umiddelbart pointe med Insta360's nye 360 grader kamera, X3. Ligegyldig hvor god kameraet er til at gøre "sit job", så er der virkelig begrænsede brugsscenarier for et kamera af netop den her type. Det lyder som en sønderrivende kritik, men man kan samtidig vende den om og sige, at hvis du synes at nogle af de filmede sekvenser der til tider på platforme som TikTok, eller i Marques Brownlee-videoer, kan tilføje noget til dine egne produktioner, så får du et kamera der leverer.

Okay, så lad os lige tage et skridt tilbage. Hvad er et 360 graders kamera? Jo, på et kamera som X3 er der to gigantiske linser, der hver især filmer sfærisk, og dertil er der dedikeret software der laver et såkaldt "stitch", som binder de to halve sfærer sammen i én og samme sekvens, så det ligner at det filmede indhold er 360 grader. Ikke bare det, selvsamme software kan fjerne udgangspunktet, altså kameraet selv. Det er måske lettere hvis du ved selvsyn oplever det - kig med her:

HQ

Byggekvaliteten er direkte sublim, som det ligner noget Leica eventuelt kunne have produceret, og det til trods for at du skal af med bare lidt over 4000 kroner for et X3. Det hele er udført i en blød gummilegering, men siderne har fået den her taktile overflade, der gør at det lettere at holde fast på selve kameraet. Selv de små låger til microSD-kortet føles fysisk og beskyttet. Den er udstyret med en 2.29 tommer touch-skærm, der hurtigt lader dig swappe imellem modes, og der er sågar en række fysiske knapper på siderne, hvis du eksempelvis bruger din X3 med handsker. Den er sågar vandtæt op til 10 meter.

Der er to centrale linser her, naturligvis, der fanger lidt over 180 grader, som er nødvendigt for at kunne skabe den sfæriske 360 grader optagelse. Hver linse er en halv tomme, og kan filme i 5.7K med aktiv HDR - det er dog hvis du lægger de to optagelser sammen. Du kan dog optage på den ene linse i 4K.

Dette er en annonce:
Insta360 X3

Men der er langt mere magi her, for Insta360 har udviklet en særlig teknologi de kalder FlowState Stabilization. Det betyder at selvsamme AI kan finde ud af at fastlåse en horisont i framet, og fastholde en bestemt orientering, selvom at kamerahuset fysisk flyttes. Det er en af de mest stabile og detaljerede måde at optage action-præget indhold vi her på kontoret nogensinde har set. Du kan vitterligt vende det med siden til, sådan så ingen af linserne er rettet direkte mod det ønskede frame, og stadig se det, helt stabilt.

Så hvorfor 360 grader? Jo, du kan tage nogle ret surrealistiske optagelser med det det er klart, men det sker jo primært via en ultra-ultra wide 180 vidvinkel fra den ene linse, så hvorfor to? Jo, Insta360 argumenterer for at kombineret med deres unikke software, så har du langt mere frihed i forhold til hvordan du framer det optagede indhold. Forestil dig der her; du har fastmonteret dit X3 på en skihjelm, og har kørt ned af en pist. Når du kommer hjem smækker du SD-kortet i din MacBook, og booter så X3's dedikerede stykke software. Noget af tiden vil du gerne se direkte ned på skiene, andre tidspunkter vil du gerne rette kameraet mod solnedgangen på henover din ene skuldre. Du kan selve vende den virtuelle linse lige derhen hvor du vil, fordi dine RAW-optagelser er en 360 graders sfære rundt om kameraet hele tiden.

Igen; det her er ikke brugbart for alle, og X3 er uden tvivl henvendt netop den person der filmer skiture, dokumenterer episke familieferier eller på anden måde redigerer og udgiver unikt videoindhold. Eksempelvis kommer vi til at bruge X3 i vores EV Hour-produktioner fremadrettet.

Dette er en annonce:
Insta360 X3

Det eneste er, at vi ville have ønsket at Insta360 havde fortsat hvor de slap med deres Go 2, og inkluderet noget mounting hardware i kassen. Jo, der er en standard indgang til tripods, og lignende grej, men noget specialdesignet grej til at fastspænde X3 til eksempelvis en jakke, eller en hjelm, havde været fint til prisen. Desuden skal det siges at X3 ikke har nogen form for indbygget plads, så et SD-kort skal altså medregnes. Du kan dog købe såkaldte "Kits" på Insta360's hjemmeside, hvor du får mounting hardware og SD-kort med, som eventuelt kan anbefales. Du kan se dem her.

Når det så er sagt, så er X3 et specialiseret stykke hardware,

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold