Da Driveclub ganske sikkert var tænkt som den store AAA-titel, der skulle trække folk til Sonys PS Plus-tjeneste denne måned (og fejlede på det punkt), har det knebet med begejstringen hos mange PS Plus-medlemmer.
Synes du derfor, ligesom flere af os, at PS Plus har været mindre spændende i de sidste par måneder, når det kommer til muligheden for at låne spil, så længe man er medlem, så er der godt nyt.
Det ser dog ud til, at der er lys forude... Sony har nu via (via PlayStation Blog) bekræftet, at både Injustice: Gods Among Us Ultimate Edition og Infamous: First Light udkommer på tjenesten i henholdsvis december og januar.
The Swapper (stemningsfyldt indie-spil) og Secret Ponchos (splitscreen-shooter) er ligeledes bekræftede som en del af de gratis titler, vi kan forvente i de næste to måneder.
Hvad siger I til det?