Nintendos Wii U er ofte overset, når det kommer til udvidelsespakker (DLC). Men Injustice: Gods Among Us kan nu streges af listen.
Alle DLC-pakkerne til kampspillet er nemlig gjort tilgængelige for superhelteelskende Wii U-ejere. Dette inkluderer også den fjerde pakke af slagsen, der byder på General Zod. Ligeledes er der masser af nye skins parate til de gamere, der foretrækker alternative udgaver af Batman, Superman og wonder Woman.