Mortal Kombat-folkenes kampspil med superhelte har allerede fornøjet mange gamere på konsoller i form af Injustice: Gods Among Us, men nu tyder noget på, at vi måske får en PS Vita-udgave at spille på ganske snart.
Om ikke andet har tyske USK (Unterhaltungssoftware Selbstkontrolle), som er en sammenslutning for klassificering af spil, spillet listet til Sonys håndholdte på deres side.
Med tanke på hvor vellykket og omfangsrig PS Vita-udgaven af Mortal Kombat endte, kan vi kun krydse fingre for at der er hold i dette rygte.