
Ideen virker ellers åbenlys, men skal man tro på de nyeste udtalelser fra Bobby Kotick, CEO hos Activision, bliver det ikke til nogen Call of Duty-film foreløbigt.
Kotick fortæller i et interview med New York Times at flere filmselskaber allerede har kontaktet Activision med ideen om at lave den populære spilserie til en spillefilm, men at de hver og en har fået et "nej tak" som svar.
Spiludgiveren er ganske simpelt bange for at en eventuel film ikke vil kunne leve op til spillenes kvalitet, og at den derfor vil ødelægge brandet mere end hvis man helt lader være, og Kotick siger i artiklen:
"...movies based on video games rarely please devoted fans and could taint the brand."