Indiana Jones and the Great Circle Hands-On Preview: Effektivt piskesmæld!

Jeg har altid været lidt forvirret over situationen omkring Indiana Jones and the Great Circle. Som fiaskoen der var Indiana Jones and the Dial of Destiny beviste, er der ikke så meget hype omkring den støvede gamle arkæolog, som der var engang, og selvom Machine Games er en pålidelig udvikler, føles behovet for et Indiana Jones-spil bare ikke så gigantisk som mange måske gik og troede. Det var jo af mangel på AAA Indy-spil at Uncharted og Tomb Raider opstod, og de på egen hånd blevet fast inventar. Men nu kommer det altså, og for at være helt ærlig så da jeg trådte ind på stedet for dette hands-on-preview situeret i et historisk vartegn i London, der var blevet omdannet til Marshall College, var det svært ikke at blive revet med af det eventyr, Machine Games præsenterede os for.

Efter en buggy start, som ganske vist skyldtes den PC, jeg spillede på, snarere end noget, der havde med spillet at gøre, var jeg på vej ud på endnu en verdensomspændende rutsjebane af et eventyr med Indiana Jones i hovedrollen. Eller i hvert fald en nogenlunde anstændig efterligning af ham fra Troy Bakers side. Efter at have fået tæsk af Tony Todd tog vi afsted fra Marshall College til Vatikanet, hvor vi fik en kortere, mere lineær mission, før vi tog til Giza. I alt brugte jeg omkring to timer på spillet.

Det meste af tiden blev brugt på at udforske omgivelsernes hemmeligheder. Som den kreative direktør Axel Torvenius fortalte os under en præsentation før hands-on-segmentet, er dette spil først og fremmest et eventyr og action er på en måde sekundært. Indy er ikke en Rambo-lignende figur; han kan ikke gå til angreb på horder af fjender. I stedet bruger han sin fornuft og sin pisk til at undgå fjender eller neutralisere dem. Stealth ligner delvist Hitman, idet du kan finde forklædninger, sabotere maskiner og generelt gøre livet sværere for nazisterne, før du slår dem i hovedet med en skovl, mens det også er delvist Dishonored i banedesignets vertikalitet og de mange muligheder, du får i en bane for at fuldføre dit mål. Det er en sjov blanding, som forstærkes af den fjollede, til tider tegneserieagtige vold. Du har måske undret dig over om der er lidt immersive sim-elementer her, og svaret er... ja, lidt!

Da de fleste kampe i Indiana Jones and the Great Circle er begrænset til brug af de gode næver herren har udstyret dig med, og de genstande, du finder på jorden (alt fra en svensknøgle til en guitar kan bruges til gik fjenderne prygl), vil du blive glad for at høre, at nærkampene er enkle, men effektive. Du har mulighed for at undvige og blokere, men det er ofte hurtigst at få fjenderne ned med nakken ved bare at slå dem i hovedet igen og igen og nyde den dunkende lydeffekt af hvert slag. Jo, kampene er karikerede, nærmest skøre, men at levere et velplaceret slag i hovedet på en nazist, der forvandler dem til en flagrende kludedukke stemmer så uendeligt godt overens med dette univers' ånd. Hvis vi havde bevæget os for langt ud i realistisk vold, kunne det risikere at ødelægge det sjove, man forventer af Indiana Jones, den lethed, der adskiller ham fra andre. Indys næver er sjove at bruge, ingen tvivl om det, men pisken og revolveren også deres formål. Din pisk er et distraktionsværktøj, der bruges til at stoppe en fjende, der har sin riffel rettet lige mod dit hoved, mens revolveren er en sikker måde at gøre en permanent og højlydt ende på enhver konflikt. Gunplay er ikke højdepunktet her, som man kunne forvente, men du kan stadig samle rifler og tommy guns op og gå amok, hvis det er det du ønsker.

Som nævnt kan du bruge pisken i kamp, men du kan også bruge den til at bevæge dig rundt. Du kan klatre op, kravle ned og svinge dig med pisken for at komme rundt og nå nye udsigtspunkter. Nogle af piskeslagene er lidt akavede, og det kan være lidt svært at finde den rigtige vinkel eller få Indy til at indse, at han skal klatre, men for det meste fungerer det efter hensigten. Der er egentlig ikke så meget at sige om piskning eller bevægelse generelt. På grund af de større områders åbne karakter er der mere at udforske og flere chancer for at bruge pisken, men det skaber generelt en mindre filmisk fornemmelse. Giza-banen føltes til tider lidt oppustet, for selvom man kan rejse hurtigt mellem visse punkter ved hjælp af skilte, er der langt mellem dem, hvilket betyder, at man skal bruge meget tid til fods for at komme fra det ene interessante sted til det andet. Disse "points of interest" fungerer dog godt, og det er givende at læse både de enklere og sværere gåder, der skal låses op.

Hver gang du finder noget i Indiana Jones and the Great Circle - hvad enten det er en bunke penge, som en naziofficer har gemt, et brev fra en interessant person eller et artefakt - får du Adventure Points. Disse bruges til at købe opgraderinger, som kommer fra bøger, du også skal finde på kortet. Der er mange opgraderinger at give Indy i spillet, lige fra ekstra helbred til øget skade i nærkamp og ubevæbnede takedowns. Jeg har dog blandede tanker om Adventure Points-systemet. Selvfølgelig skal der opfordres til udforskning i et Indiana Jones-spil, men det kan nogle gange føles, som om det sløver det, der kunne være et filmisk tempo, hvis man vil grave efter opgraderinger. Det vil sandsynligvis være en personlig præference, som jeg ikke har taget stilling til endnu. Førstepersonsperspektivet var også noget, jeg var ret usikker på til at begynde med. Men efter at have leget med det, er jeg helt rolig. Det er efter min mening ikke den bedste måde at fordybe sig på, når man tager på eventyr med Indy, men det er det bedste perspektiv til det, Machine Games ønsker at gøre med Indiana Jones and the Great Circle, så kampene og snigeriet føles mere indlevende.

Alt i alt er jeg stadig ikke helt sikker på, hvem Indiana Jones and the Great Circle er designet til. Jeg hyggede mig med det, og det var sjovt at gå på opdagelse, men jeg tror, jeg har brug for at få en bedre idé om hele oplevelsen, før jeg kan anbefale det eller ej. Hvis der kun er nogle få åbne områder som Giza og mere snævre, lineære niveauer som Vatikanet, kan det imponere over al forventning, men ellers kan det risikere at blive for omfattende.