
Man kan ikke ligefrem påstå at det vælter ud med flysimulatorer for tiden, men nu synes der igen at være håb forude for fans af genren. IL-2 Sturmovik der udkom helt tilbage i 2001, fik i sin tid utrolig meget ros, hvilket lige siden har fået fans til at håbe på en efterfølger, og den er nu på vej.
Det er russiske 1C Company, der for nyligt startede den nye udvikler 1C Game Studios, der har valgt at lade det hold skabe en efterfølger der får navnet IL-2 Sturmovik: Battle of Stalingrad.
Fans må dog vente lidt endnu, for indtil videre forlyder det at spillet skulle være klar i starten af 2014.