I dag i Gamereactor Academy får vi besøg af Betadwarf CEO og grundlægger Steffen Kabbelgaard Grønning. Der er mange måder at køre et spilstudie på, og det er helt normalt at kæmpe lidt i starten. I denne omgang fortæller Kabbelgaard Grønning om Betadwarf's flade struktur, om fordelingen af indtægter og om hvad de har lært undervejs.
Betadwarf startede for cirka fem år siden, og deres første projekt kaldet Forced udkom på Steam i 2013. De arbejder i øjeblikket med efterfølgeren Forced 2: The Rush, som er på vej til PC, såvel som new gen-konsollerne (Forced vil også blive udgivet til PS4 og Xbox One).
Se med i dagens Academy-session fra klokken 19:00.
Alt du skal gøre for at se med, og for at få adgang til både forgangne og fremtidige sessions, er at tilmelde dig Gamereactor Academy.
Gamereactor Academy byder på en række dybdegående videoer med betydningsfulde personligheder i spilindustrien, som giver råd til spiludvikling, inspiration og uddannelse, og ruster dig med den information du skal bruge, hvis du ønsker en karriere indenfor spiludvikling. De forskellige sessions byder både på praktisk fokuserede indslag, såvel som mere afslappede samtaler med udviklerne.
Husk at give os et Like på Facebook, for at få nyheder og opdateringer om Gamereactor Academy.