Nintendo er så småt begyndt at åbne for at benytte de mange fede spil der blev fanget på Wii U-konsollen som en måde at forøge antallet af stærke eksklusive titler på Nintendo Switch, og nu kommer endnu et - Hyrule Warriors. Spillet udkom på Wii U i 2014, og efterfølgende på 3DS i form af Hyrule Warriors Legends, men nu kommer en Definitive Edition til Switch, som kombinerer alt det indhold der er udkommet igennem årene i én samlet pakke.
Der er 29 karakterer, lokal multiplayer med Joy-Cons, nye kostumer fra The Legend of Zelda: Breath of the Wild og meget, meget mere.
Herunder kan du se traileren. Spillet står til at udkomme i løbet af foråret, men der er endnu ikke en konkret udgivelsesdato.