Hvilken Alien-film er egentlig bedst?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

E-mail *

Fulde navn *

(08) Alien vs Predator-series

Jeg slår dem sammen, for hvad er pointen i at skelne mellem forskellige stykker affald? I min verden kvalificerer de sig knap nok som Alien-film, så jeg ser ikke ligefrem tilbage på disse hjernedøde crossovers med glæde. Den første skodfilm føltes som en flok actionfigurer, der tacklede hinanden i 90 minutter, og Xenomorphen føltes som en tynd kludedukke i forhold til Predator. Requiem var til gengæld uforståelig at direkte se på, fordi filmen konstant var gennemsyret af mørke for at skjule sine mange, mange fejl. Disse hjernedøde actionfilm må for min skyld gerne udsættes for ætsende Alien-syre...

(07) Alien: Covenant

Covenant, der kunne have været en moderne Frankenstein, blev i stedet et ubeslutsomt rod, der hverken vidste ud eller ind. Den ville fortsætte den filosofiske vinkel fra Prometheus, men også være en fantasiløs monster-slasher på samme tid, og det endte med at blive en ujævn film, der ikke var noget for andre end Scott selv. Det er en skam, for David som karakter er fænomenalt realiseret, og jeg ville hellere have set mere af Prometheus' mystik end at se Scott forsøge at reparere noget, der aldrig var i stykker til at begynde med. Når en hel filmverden i kor råber »Tag jeres skide hjelme på« i løbet af filmens første 20 minutter, siger det nok en hel del om handlingen...

(06) Alien: Resurrection

Hvis skuffelse havde et ansigt, ville det have båret forsiden af denne feberdrøm. Jeg elsker Sigourney Weaver, men overgangen fra hendes tragiske svanesang til dette udflippede rod var noget skurrende, og selv som tilskuer kunne man fornemme, at der var noget galt med Amelie-instruktørens bidrag til serien. Tonen og manuskriptet i denne efterfølger var helt hen i vejret, og på den ene side tog den pis på Xenomorph-mytologien, men på den anden side forvandlede den en bleg franchise til et overspillet og lamt kapitel ...

(05) Alien: Romulus

Som jeg for nylig skrev i min anmeldelse, levede filmen ikke op til sit sande potentiale, fordi anden halvdel kørte af sporet på en så uspændende måde, men samtidig var der stadig masser af groteske lækkerier at kaste sig over for de hardcore fans, der har ventet på mere Alien-action. Visuelt er den også en af de flotteste i serien, og selv om filmen mest er et fanservice-remix, er der også en underholdningsværdi, som ikke var til stede i de førnævnte film - selv om pulsen ikke helt er der.

(04) Prometheus

Selv om det ikke er en ren Alien-film, deler den samme DNA. Mens argumentet om, at Prometheus overforklarede den mystiske titulære aliens oprindelse, er forståeligt, er dette en effektiv science fiction-film om menneskets oprindelse, og hvad det vil sige at være menneske - et lige så vigtigt tema i denne filmserie. Ambitionen, musikken, afskyen og den blotte idé om at blive hadet af vores skabere var nok til at skabe en fantastisk filmoplevelse - på trods af at manuskriptet haltede, og karaktererne konstant opførte sig som ubegavede idioter.

(03) Alien 3: Assembly Cut

Det sorte får i filmserien tilbyder præcis det, jeg ønsker af en Alien-historie. Den er deprimerende, håbløs, mørk, klaustrofobisk, uhyggelig ... den dystre dødsangst var en underligt forfriskende kontrast til den mere eventyrlystne forgænger, hvor filmskaberne dybest set snyder seeren efter den hyggelige Aliens-slutning, og jeg elsker denne vinkel. Selv om vi aldrig fik David Finchers oprindelige vision at se, lykkedes det Assembly Cut-versionen at udbygge et allerede blegt mareridt til en tilfredsstillende tragedie for Ripley, og den kontroversielle tredje del er stadig en af de stærkeste historier i denne efterfølgerserie.

(02) Aliens: Director's Cut

James Cameron ved virkelig, hvordan man skruer en efterfølger sammen, for selv om Xenomorph mister noget af sin glans, når den nu kravler rundt med hundredvis af monstre, der bliver banket med maskingeværer, var spændingen uudholdelig. Der er så mange genialt udførte mareridtsscenarier, at de fleste film i samme genre har haft svært ved at matche denne efterfølgers genialitet, og Sigourney Weavers modige karakter kom virkelig til sin ret her. Director's Cut er endnu bedre, endnu strammere, endnu mere uhyggelig.

(01) Alien

Det her er slet ikke til diskussion. Ridley Scotts »Dødens Gab i rummet« er uovertruffen i sin genre, den perfekte organisme, som endnu ikke er blevet overgået. Atmosfæren er stadig uhyggeligt skræmmende 45 år senere, og den dag i dag hjemsøges mine drømme af den ottende passager, der jager mig gennem forladte rumstationer. Alien var lige så rå og forsimplet, som den var elegant og kraftfuld, og det menneskelige fokus, den stramme tematik og den dygtige lyssætning var med til at bore dette dybt ubehagelige koncept ind i vores dybeste fantasi til evig tid...

Hvilken Alien-film er din favorit?